Friluftsrådets formand besøger grønne skoler i Afrika

Formand for Friluftsrådet, Lars Mortensen, har besøgt Eco-Schools-projektet i Uganda, som sammen med projekter i Kenya, Tanzania og Malawi omfatter hundredvis af skoler i de østafrikanske lande, der alle biddrager til FNs verdensmål om kvalitetsuddannelse. Her fortæller han om oplevelserne og Friluftsrådets engagement.

Hvorfor er Friluftsrådet engageret i Eco-schools?

Eco-schools svarer til vores hjemlige Grønt Flag/Grøn Skole program. Hele ideen er at gøre eleverne til aktive medborgere, der tager ansvar for at løse miljøproblemer, som har en særlig relevans for Afrika. I Afrika er skole- og undervisningstraditionerne ikke ligefrem præget af, at man inddrager og aktiverer eleverne og gør dem til aktive deltagere i undervisningen, hvilket heller ikke er tilfældet for livet på skolerne. Der er på mange planer top-down!

I projektet bruger man skolens miljøproblemer, som udgangspunkt for at aktivere eleverne og gøre dem medansvarlige for skolen.

Hvordan er Eco-schools helt konkret med til at give eleverne handlekompetence i hverdagen?

I skolen bliver der valgt et elevparlament, der svarer til det, vi i de danske skoler kalder elevråd. Her får de til opgave at lave en status over skolens miljøproblemer samt opstille en vision for skolen. På baggrund af det skal eleverne lave en handlingsplan for at løse problemerne og organisere udførelsen af planerne. Desuden skal lærerne udvikle undervisningen, så den bidrager til løsningerne i lokalsamfundet - altså med en mere praktisk tilgang. Endelige skal eleverne evaluere resultaterne og videreformidle ideer og resultater til det omgivende lokalsamfund og involvere det lokale miljø i skolens liv.

Hvilken betydning har den tillærte handlekompetence fået for eleverne, skolen og lokalsamfundene som helhed?

Den smitter også af på andre områder, bl.a. i lærernes undervisningsmetoder i andre fag, i elevernes stolthed og engagement samt i lokalsamfundet, hvor ideer til løsning af miljø problemerne og en bæredygtig udvikling tages op. Desuden er det tydeligt at se, hvordan lokalsamfundets engagement i skolen stiger. Eleverne lærer, at det nytter at handle, og at man selv kan gøre noget og selv har et ansvar! Derudover forbedres elevernes akademiske resultater også og elevfrafald for skolerne mindskes - så der er mange gode resultater, der rækker langt videre end miljøet, men også til hele måden, hvorpå eleverne og skolen arbejder.

Hvilken forskel gør Friluftsrådets arbejde i Uganda? Og hvordan oplevede du det?

Jeg så nogle af de konkrete tiltag, som skolerne havde lavet. For eksempel så jeg murede ildsteder, der bedre udnytter brændet ved madlavningen samt vandtanke, der bedre opsamler regnvand - og deres nye vandrensningssystemer. Der bliver også etableret nye køkkenhaver og en ny skov til brændeforsyning. Nogle af de samme ting laves også i lokalsamfundet, hvor forældrene er blevet inspireret af skolens arbejde. Der er blevet plantet blomster og træer rundt omkring på udvalgte områder. Her finder man sjældent affald, der ligger og flyder, hvilket gør at omgivelserne er blevet rarere at være i.

Jeg oplevede at møde egangerede elever, der stolt viste frem, hvad de havde sat gang i. I skoleparlamentet vælges formand, næstformand og sekretær, og eleverne lærer at stå for de demokratiske processer, som skal gennemføres her.

Hvad er den største udfordring?

Umiddelbart tror jeg, at den største udfordring er at "holde dampen oppe" - altså at blive ved, så de elevinddragende og aktivitetsbaserede undervisningsmetoder fastholdes og udvikles – og at de breder sig!
Derfor arbejder vi også på at få staten engageret i Eco-schools og sikre bæredygtigheden af projektet, når vi udfaser det som projekt.

Hvilke oplevelser gjorde størst indtryk på dig?

Det gjorde især indtryk på mig at møde de engagerede elever. Jeg er også glad for at se og opleve, at perspektivet for Eco-schools rækker langt ud over miljøundervisning og bæredygtig udvikling og desuden omfavner udviklingen af eleverne og lokalsamfundet som helhed.