Nyhed

Gå på SkraldeSafari med din friluftsforening

barn putter skrald i skraldespand
Inviter din forening på SkraldeSafari næste gang i mødes. Så hjælper I naturen med at blive fri for affald og får en tur ud i foråret samtidig.

Mangler I en god aktivitet til næste møde i klubben eller foreningen? SkraldeSafari er Miljøstyrelsens koncept for affaldsindsamling i naturen. Konceptet er målrettet børn og unge og kan bruges af alle, der vil afholde en lærerig udendørsaktivitet på 1-2 timer.

Du kan for eksempel bruge SkraldeSafari til spejdergruppen, på kajakturen, i skolen eller på en hyggelig eftermiddag med en flok børn eller unge i en anden sammenhæng.

Undervejs på safarien lærer børnene eller de unge om forskellige typer af affald, sortering og nedbrydningstid. Du kan også vælge at samle op på arrangementet, når I mødes bagefter, og snakke om det affald, I har fundet.

SkraldeSafari for dig, der gerne vil introducere børn og unge for problematikken med skrald på en sjov, engagerende og autentisk måde – og som giver gode affaldsvaner videre.

Konceptet er klar til brug
Alle materialer til SkraldeSafari er klar til at tage i brug med det samme.

Konceptet rummer:

  • invitation til børnene/de unge
  • information til forældrene
  • fremgangsmåde og huskeliste
  • uddelingsark til selve affaldsindsamlingen
  • tidslinje-plakat (A3).

Rigtig god safari!

SKILT MED TEKSTEN SKRALDESAFARI