Et nyt saunahus ved Dronningborg Lystbådehavn ved Randers Fjord skal gøre det lettere og mere attraktivt at dyrke friluftsaktiviteter på vandet.
Familie ved båd i Naturpark Randers Fjord


Randers Gymnastiske Forening etablerer et hotspot for vandaktiviteter ved Dronningborg bredning og lystbådehavn i Randers. Byen ligger ud til vandet, men der mangler adgangsforhold for både organiserede og uorganiserede, der ønsker at komme i og på vandet, hvad enten det er som kano/kajak roer, SUPér, svømmer eller blot at have et rekreativt sted, at sidde og nyde den dejlige natur.

På havnen skabes en række nye aktiviteter, vinterbadning, SUP og åbent vand-svømning, og nogle af de aktiviteter eksisterende udbygges og forbedres. Der er givet tilskud til etablering af saunahus, som skaber helt nye muligheder for at komme til vandet og gennemføre friluftsaktiviteter på og ved fjorden. Derudover forbinder projektet eksisterende vandrestier med fjorden og faciliteten kan bruges til at få et indblik i områdets dyreliv, ligesom man let kan bevæge sig ud på fjorden og få motion og skønne naturoplevelser.

Havnestemningen og områdets naturskønne placering ved Randers Fjord skal understøttes, så det indbyder til ophold og gode oplevelser – en altid nærværende natur og en tilgængelig vandkant for alle. 

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Randers Kommune, Naturpark Randers Fjord, Randers Havn og Dronningborg Baadelaug.

Information

Projekttype
Friluftsliv ved vandet
Region
Region Midtjylland
Beløb
100.000 - 500.000 kr.
Støttemodtager

Randers Gymnastiske Forening

Lokalt friluftsråd
Friluftsrådet Østjylland