Foreningen Bælthaven Middelfart vil etablere en formidlingsvenlig havhave til dyrkning af muslinger, østers og tang. Der er givet tilskud til etablering af faciliteter til formidling og dyrkning af maritime afgrøder.
Bælthaven Middelfart

Foreningen Bælthaven Middelfart vil etablere en havhave til maritime afgrøder. Havhaven skal placeres i området øst for Gammelhavn, hvor vandkvaliteten er god og er synlig for mange mennesker. 

Naturvejlederne vil bruge havhaven og dens produkter til formidling til skoleelever og andre unge. Foreningens medlemmer har et fællesskab omkring dyrkning af maritime afgrøder samt vedligehold og udvikling af faciliteter og udstyr. 

Elever og studerende vil igennem naturvejlederne få "hands on" kendskab til det maritime miljø og tilgængelige madvarer. Borgere og turister i almindelighed kan få udvidet deres viden på stedet samt ved offentlige arrangementer.

Projektet er planlagt og vil blive udført af frivillige der er medlemmer af foreningen. Fremtidig drift af havhaven vil ligeledes blive udført af foreningens medlemmer og være basis for det sociale samvær. 

Information

Projekttype
Friluftsliv ved vandet
Region
Region Syddanmark
Beløb
50.000 - 100.000 kr.
Støttemodtager

Bælthaven Middelfart

Lokalt friluftsråd
Friluftsrådet Sydfyn