telt med to mennesker
Det behøver ikke være svært at få en historie i lokale dagblade og ugeaviser. Se her, hvordan I laver en god pressemeddelelse, som kan sendes til lokale aviser, TV og radio.

Hvis I mangler opmærksomhed eller bred opbakning til en sag, kan I bruge de lokale medier i jeres område. De vil ofte gerne bringe en historie, især hvis I har gjort det nemt for dem og lavet en pressemeddelelse og/eller hjælper med kilder, som medierne kan ringe til. 

I kan også bruge medierne til at få bragt et debatindlæg.
Debatindlæg har en tydelig afsender - ofte navn og adresse og er kun skribentens holdning - mens en pressemeddelelse er en artikel med citater, fakta og gerne flere kilder, der udtaler sig. Altså en journalistisk artikel. 

Sådan skriver du en god pressemeddelelse til lokale medier: 

Vinklen er det vigtigste i en journalistisk artikel. Hvad er det nye, spændende, evt. konfliktfyldte i din historie er? Jo mere konkret jo bedre, så spørg dig selv, hvad du vil fortælle, og svar på det i én sætning med vendingen: "Jeg vil fortælle, at...."

Byg pressemeddelelsen op med en overskrift, et resumé og en brødtekst. Så er det lettere for journalisten at gå til, og har redaktionen travlt, kan pressemeddelelsen ryge direkte i avisen. 

Overskriften skal ægge og dække. Dvs. den skal skabe interesse, men også være dækkende for indholdet i din tekst.

Resuméet er en opsummering af din historie på max. 3-5 linjer. 

Brødteksten er selve artiklen med uddybning, citater og evt. perspektiver.

I brødteksten starter du med det vigtigste først: konklusionen. Hvad betyder din sag for læserne, hvem går den ud over eller hjælper. 

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Nærhed og identitet er vigtigt, så brug meget gerne en case i historien - altså en person i avisens lokalområde, der påvirkes af sagen. 

Skriv efter nyhedstrekanten

nyhedstrekant

 

Brug undervejs citater. De skaber liv og giver udtryk for holdninger.
Citater kan bruges hvor som helst i teksten, men det er ofte en god idé med et citat lige efter konklusionen, så det er noget af det første, læserne ser. 

Skriv kort og levende. Ud med fyldord, fagsprog, klicheer, og lange snørklede vendinger.   

Del teksten op med (fængende) mellemrubrikker.  

Vedhæft et billede i så høj opløsning som muligt, som kan bringes sammen med teksten. Skriv også et forslag til en billedtekst og husk fotografens navn. 

Husk kontaktinformationer, så journalisten kan få eventuelt flere oplysninger fra jer samt eventuelle kilder (f.eks. casen i historien).  

Hvad er en god historie? 

En god historie indeholder mindst et af pressens ”nyhedskriterier”. 

Aktuelt: Et emne der tales om i forvejen eller noget, der er knyttet til en bestemt aktuel begivenhed

Væsentligt: Det skal være et emne, som mange er optaget af, eller en sag, som kan sættes i relation til et generelt samfundsproblem. 

Identifikation: Læseren skal kunne forholde sig til og forstå emnet, gerne med konkrete eksempler og med folk, der har oplevet det. Emnet skal også helst kunne vække følelser hos læseren – f.eks. ”bare det var mig” eller ”godt det ikke er mig”. 

Sensation: Noget der er banebrydende, overraskende, exceptionelt eller enestående. 

Konflikt: Et emne, hvor der er uenighed mellem forskellige parter, er pr. definition mere interessant, end hvor der er totalt enighed. Det kan enten være forskellige holdninger eller forskellige opfattelser