Nyhed

Ny pulje til friluftsliv på vand

vand tilskud blåt hav
Er I en klub eller forening, der laver friluftsaktiviteter for børn og unge på vandet? Så kan I nu søge tilskud i Hempel-Fondens ny pulje, Søsat.

Ohøj og kalder alle sejlklubber, kano-og kajakklubber, surf-og raftingklubber, søspejdere og lokale idræts- og friluftsforeninger:

I kan nu søge om op til 30.000 kroner i tilskud til sjove aktiviteter for børn og unge på vand.

Støtten kommer i form af Hempel-Fondens ny pulje Søsat, som Fonden har oprettet for at kunne give flere børn og unge gode oplevelser med det blå friluftsliv.

Tanken bag er, at de tidligere oplevelser med at være på vandet skal være præget af leg og fællesskab. Derfor er en af betingelserne for at kunne søge om tilskud via Søsat, at aktiviteterne er for unge under 18.

Samtidig er det vigtigt, at aktiviteten kommer flest mulige af dem til gode. Formålet med Søsat er nemlig også at skabe nyt liv i klubberne og åbne op for lokalsamfundet, så endnu flere kan få glæde af vandsport og fritidslivet ved vandet.

Åbent Hus eller fælles oplevelse

Der kan søges om tilskud til alt fra transport, forplejning og materialer til udstyr som våddragter, regntøj og sikkerhedsudstyr.

Konkret kan det aktiviteten for eksempel være et Åbent hus-arrangement, hvor jeres klub inviterer byens børn og unge til kom-og-prøv sejlads i båd, kano eller kajak. Eller en fælles aktivitet, hvor klubbens medlemmer prøver noget nyt sammen, for eksempel står på SUP-board og bagefter griller på havnen.

Der er ansøgningsfrist 15. september.

Læs mere på Søsat

Udlodningsmidler til Friluftsliv uddeler også støtte til vandfriluftsliv. Læs mere her: 

 

På billedet ses en badebro. I baggrunden står 4 piger, hvoraf to af dem er på vej i vandet for at vinderbade
Friluftsrådet ønsker at forbedre befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv i tilknytning til vand.
Kontakt
gitteholtze
Kommunikationskonsulent
24 64 63 91