Friluftsrådet på naturnationalpark-vandringer
Stort fremmøde ved første vandretur i Stenderup skov ved Kolding
Miljøministeriet har på baggrund af 200 forslag fra borgere og organisationer offentliggjort 21 områder, der kan blive udpeget som naturnationalparker. Nu inviteres alle med på vandringer i områderne, for at se nærmere på muligheder og begrænsninger i områderne. Selvom Friluftsrådet ikke peger på nogle områder frem for andre, så deltager rådet i de fleste af vandreturene.
Vi har spurgt formanden hvilket budskab han og de øvrige repræsentanter for Friluftsrådet møder op med på vandringerne?
Hvilket budskab tager Friluftsrådet med ud på vandringerne?
Først og fremmest er budskabet, at vi bakker op om den politiske beslutning om etablering op til 15 naturnationalparker. Naturen er trængt i Danmark, og der er brug for at vi gør noget ved det, så vi bevarer en rig natur. En rig natur giver mulighed for gode og mangfoldige naturoplevelser og friluftsliv, så derfor er naturen vigtigt for Friluftsrådet. En af måderne vi kan hjælpe naturen på vej på, er ved at give naturen mere plads at udfolde sig på mere naturlige præmisser, f.eks. ved etablering af naturnationalparker.
Vi tror på, at det nok skal blive godt, selv om en forandring i måden, vi forvalter naturen på i de områder, forandrer sig, og at friluftslivet, som vi kender det i dag, måske skal tilpasse sig lidt. Vi håber, at der kommer mange synspunkter frem på vandringerne, men også at det bliver konstruktivt, så vi kan finde de gode løsninger hvert sted.
Naturnationalparkerne kan samtidig være ramme for et styrket og varieret friluftsliv til gavn for befolkningens naturforståelse, livskvalitet og sundhed.
For Friluftsrådet er det afgørende, at der er fri offentlig adgang til de kommende naturnationalparker og at der tages hensyn til både naturbeskyttelse og friluftsliv.
Hvorfor peger Friluftsrådet ikke konkret på, hvor de kommende naturnationalparker potentielt skal placeres?
Vi synes ikke, at Friluftsrådet har den kompetence det kræver, for at vurdere hvilke områder, der efter naturmæssige kriterier egner sig bedst til naturnationalparker. Vi mener dog, at der skal være en geografisk fordeling af naturnationalparker på tværs af landet. Vi finder det mest hensigtsmæssigt, at der for hvert af de potentielt udpegede områder sker en lokal afklaring af muligheder, udfordringer og konkrete løsninger.
Vi ser gerne, at der laves en samlet national plan for de nye naturnationalparkers placering. Planen skal tage højde for den samlede effekt på biodiversitet og friluftsliv i naturnationalparker og andre naturtiltag, hvor der sættes hegn op og udsættes dyr, f.eks. i områder med urørt skov.
Kæmper Friluftsrådet ikke for at begrænse indhegning af vores naturområder?
Hegn kan være en nødvendighed af hensyn til at holde græssende dyr inde i området. Vi har højt på ønskesedlen, at hensyn til friluftslivet tages med, når man vælger hvilke dyr, der skal være i områderne, og at der som udgangspunkt er en så restriktiv anvendelse af hegn som muligt.
Vi ser gerne, at de kommende naturnationalparker får forskellige løsninger med og uden udsætning af dyr og anvendelse af hegn, anvendelse af forskellige hegnsløsninger, hvor der opsættes hegn, og en variation i sammensætningen af græssende dyr.
Hvorfor arbejder Friluftsrådet ikke for, at der skabes mere natur i stedet for at hegne eksisterende naturområder inde?
Friluftsrådet arbejder både for at skabe mere natur gennem f.eks. skovrejsning og konvertering af landbrugsarealer til natur og for at forbedre den eksisterende natur.
Lytter Friluftsrådet til bekymringer fra borgere og medlemsorganisationer?
Friluftsrådet har løbende dialog med medlemsorganisationerne om deres ønsker. Der er 85 medlemsorganisationer med meget forskellig tilgang til arbejdet med naturnationalparker. Derfor er det naturligt, at der er interessekonflikter. Vi ser vores rolle som dem, der bygger bro mellem interesserne, snarere end at have en fasttømret holdning. Det hører med til at være paraply.
Kan Friluftsrådet acceptere naturnationalparker i områder, hvor der ikke er mulighed for kompenserende tiltag i nærliggende naturområder?
Friluftsrådet lægger meget vægt på, at der så vidt muligt etableres kompenserende tiltag, hvis naturnationalparker begrænser de friluftsmæssige muligheder i området.
Kompenserende tiltag skal etableres i nærområdet til naturnationalparken. Hvor det ikke er muligt, lægger vi vægt på, at det indgår som et væsentligt parameter i beslutningen om etablering af kommende naturnationalparker og den fremtidige forvaltning af de områder, hvor det besluttes at lægge de næste naturnationalparker.
Lokalt kan det være relevant at drøfte om brug af hegn, ændret afgrænsning af naturnationalparken mv. kan være en løsning for at tilgodese friluftsaktiviteter, der måtte blive berørt.
Hvilke erfaringer er der egentlig med friluftsliv i områder med udsatte dyr?
Der er generelt set få ulykker forsaget af besøg i områder med græssende dyr. Bisonskoven på Bornholm har f.eks. omkring 100.000 gæster årligt, og her er erfaringerne meget gode. Også Dyrehaven ved København er meget besøgt, og her er meget få problemer med interaktion mellem mennesker og udsatte dyr.
Men der sker af og til ulykker med udsatte dyr, og det kan være fatalt. Derfor er der brug for nøje at overveje, hvilke dyr det er relevant at sætte ud, og at sikre, at der hurtigt tages hånd om eventuelle udfordringer ved sameksistensen mellem besøgende og udsatte dyr.
Hvilke fordele ser Friluftsrådet i de nye naturnationalparker?
Naturnationalparker kan give os nye områder, hvor naturen får mulighed for at udvikle sig til en vildere og mere mangfoldig natur. Det giver nye muligheder for spændende naturoplevelser og friluftsliv.
Samtidig er der afsat 5 mio. kr. for hver naturnationalpark til et styrket friluftsliv i området. Det kan f.eks. være til nye stier, fugletårne, shelters og mange andre ting.
Vi tror på, at det nok skal blive godt, selv om en forandring i måden, vi forvalter naturen på i de områder, forandrer sig, og at friluftslivet som vi kender det i dag, måske skal tilpasse sig lidt. Vi håber, at der kommer mange synspunkter frem på vandringerne, men også at det er konstruktivt, så vi kan finde de gode løsninger hvert sted.
