Friluftsliv for krop og sjæl
En gennemgang af knapt 500 publikationer og studier om friluftslivs effekter på menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed giver et helt nyt overblik over den eksisterende videnskabelige litteratur og de sundhedsmæssige effekter af friluftsliv.
En af de ting, forskningsoversigten viser, er, at friluftsliv i fritiden påvirker menneskers mentale sundhed positivt. Det ses ved, at friluftsaktiviteter i grønne områder i højere grad end i urbane omgivelser reducerer symptomer på stress og depression. Eksempelvis viste studie, at hjerterytmen faldt mere efter en gåtur i et åbent landskab end i et tæt bevokset landskab, så også landskabets udformning har betydning for friluftsliv og sundhed. Resultaterne peger gennemgående på, at selv kortvarige, lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder har positive effekter på akutte stressniveauer og kognitiv funktion.
”Forskningsoversigten viser, at praktikere på baggrund af relativ sikker viden kan facilitere korterevarende, lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder for at reducere et akut stressniveau. Set ud fra et sundhedsmæssigt og forskningsmæssigt synspunkt vil det være relevant, hvis man i højere grad evaluerede længerevarende effekter af lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder. Det kunne for eksempel være interessant at forske i om de stressreducerende effekter vedligeholdes i deltagernes dagligdag. Og om længerevarende forløb med gentagne lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder vil lede til en større, længerevarende effekt end et kortere forløb?”, siger Seniorforsker og Teamleder Peter Bentsen, Sundhedsfremmeforskning, Steno Diabetes Center Copenhagen.
Han påpeger, at det også kunne være interessant at undersøge, om effekterne kan overføres til andre kontekster fx i skolers undervisning eller som del af pauser på arbejdspladser og om den sociale kontekst har en betydning fx om man er alene eller sammen med andre.
Kroppen i spil i naturen
Også den fysiske sundhed forbedres af aktivt friluftsliv. Som anden fysisk aktivitet har friluftsliv en stor gavnlig effekt på menneskers fysiske helbred. En halv til en hel times gåtur eller siddende afslapning i natur og grønne områder medfører generelt en større akut reduktion i stressniveauer og fremmer forskellige kognitive funktioner end samme aktiviteter i bymæssige og indendørs omgivelser. Tæt afstand fra bopæl til natur og grønne områder ser ud til at øge menneskers fysiske aktivitet og modvirke overvægt.
”Vi ser i disse år at friluftsliv og aktiviteter i naturen bliver en del af de sundhedsfremmende indsatser blandt andet i kommuner. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvad der fungerer godt og mindre godt – og hvad natur og friluftsliv kan bidrage særligt med i forhold til folkesundhed. På den måde skal vi sikre de bedste og mest effektive indsatser, så de gavnlige sundhedsmæssige effekter af friluftsliv kommer flest danskere til gode,” siger Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet.
Forskningsgennemgangen er udarbejdet af Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet med støtte fra udlodningsmidler til friluftsliv. Gennemgangen afdækker et rigt forskningsfelt, der spænder over en meget bred vifte af friluftsaktiviteter, sundhedsindsatser og effekter i henholdsvis fritiden, social- og sundhedssektoren og daginstitutions- og uddannelsessektoren.
