Mere viden om natur og sundhed
![På billedet ses to kvinde på en rask gåtur gennem skov](/files/styles/common_02/public/media/image/25216501-.jpg?itok=b8uUdZ0w)
Savner du dokumentation af friluftslivets effekter på social, mental og fysisk sundhed er der ny viden at hente i en forskningsoversigt Friluftsrådet har fået udarbejdet. Forskningsoversigten udkom i januar i en kort udgave, men nu er den fulde rapport med tilhørende databaser udgivet.
Forskningsoversigten ser på effekterne af friluftsliv når det dyrkes i fritiden, bruges i pædagogisk praksis på skoler og dagtilbud og anvendes i social- og sundhedssektoren. Der er derfor masser af viden at dykke ned i i de forskellige sammenhænge.
Natur gavner mental sundhed
En af oversigtens hovedkonklusioner er, at en halv til en hel times gåtur eller siddende afslapning i natur og grønne områder sænker stressniveauet akut og fremmer forskellige kognitive funktioner mere end indendørs omgivelser eller bymiljøer.
Det er forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet har gennemgået knap 500 publikationer og studier om friluftslivs effekter på den fysiske, mentale eller sociale sundhed.
Arbejdet giver det hidtil største opdaterede overblik over den eksisterende videnskabelige litteratur og de sundhedsmæssige effekter af friluftsliv.
Se mere om Friluftsrådets arbejde med natur og friluftslivs sundhedsmæssige effekter.
Læs mere om forskningsoversigten
Download den korte version
Download præsentation af den lange version
Download den lange version