Kommuner bruger natur til sundhedsfremme
Langt størstedelen af landets kommuner benytter en eller anden form for natur- og friluftsaktiviteter i deres folkesundhedsindsats. Friluftsrådet har netop kortlagt, hvor meget og hvordan kommuner inddrager natur- og friluftsaktiviteter i det forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende arbejde.
72 ud af 80 kommuner (90 %) i de borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og 60 ud af 80 kommuner (75 %) i de patientrettede forebyggelsesindsatser og rehabilitering. Og det glæder Friluftsrådet, der arbejder for at flere borgere kommer ud - også dem der ikke selv finder vej ud i naturen.
"Det er fantastisk at så mange har fået øjnene op for det naturen kan. Vi ser også, at der er stor politisk velvilje til at gøre meget mere på området, det er noget, der i fokus. Men det understreger også at, der er et behov for, at opsamle, dokumentere og systematisere viden og erfaringer med natur- og friluftslivsaktiviteter i den kommunale folkesundhedsindsats" siger Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet på baggrund af kortlægningen.
Til trods for stor variation i kommunale indsatser med natur- og friluftsaktiviteter er der alligevel en række fællestræk i forhold til hvad, kommunerne lægger vægt på og måden arbejdet er organiseret på i kommunerne:
- Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser med er primært målrettet fremme af fysisk aktivitet.
- Rehabiliteringsindsatser er primært målrettet borgere med kroniske lidelser, som eksempelvis diabetes, KOL, hjerte-kar-symptomer/sygdom og kræft.
- Indsatserne er primært placeret i sundhedsforvaltningen, men hyppigt involveres flere forvaltninger i indsatsen herunder teknik- og miljøforvaltningen, kultur- og fritidsforvaltningen samt beskæftigelsesforvaltningen.
- 7 ud af 10 (72 %) indsatser inkluderer et samarbejde med eksterne aktører som fx natur- og friluftsvejledere, frivillige ildsjæle og idrætsforeninger, mens hver fjerde indsats udøves udelukkende i kommunalt regi.
- Halvdelen af kommunerne mener, at kvalifikationer og kompetencer hos de involverede medarbejdere er en af de vigtigste faktorer for implementeringen. Op mod hver tredje mener, at viden om det sundhedsfremmende potentialer, politisk efterspørgsel, tid samt engagerede frivillige er væsentlige for og kompetenceudvikling for at lykkes med implementeringen.
- Knap halvdelen (48%) af indsatserne er blevet evalueret. En overvejende del af indsatserne vurderes til at resultere i fysiske helbredsforbedringer, bedre trivsel og større engagement fra borgeren i forløbet.
Kortlægningen er lavet i sidste kvartal i bygger på spørgeskemabesvarelser fra 80 af landets 98 kommuner og syv opfølgende interviews med nøglepersoner i udvalgte kommuner.
