En undersøgelse foretaget af YouGov blandt 3.000 forældre i Danmark afdækker, hvor ofte børn er ude i naturen, og hvilke naturoplevelser de har prøvet.
Undersøgelsen er gennemført blandt 2.955 danskere i alderen 25-55 år, som har ét eller flere børn i alderen 2-15 år. Data er indsamlet i april 2018.
Ny undersøgelse: Flertal af børn får aldrig helt basale oplevelser i naturen
Oplevelser i naturen er lige så vigtig for børns psykiske og fysiske helbred, som sunde madvaner og motion. Børn bliver nemlig større i naturen. Deres horisont udvider sig, de får uglet hår, jord på knæene og tillid til sig selv og verden. Det er budskabet i kampagnen 'Børn Gror i Natur', som Friluftsrådet og Center for Børn og Natur har sat i gang.
Desværre er naturoplevelser en mangelvare i det moderne børneliv. For børn er mindre i naturen end deres bedsteforældre var, da de var børn. Kun en tredjedel af landets børn mellem 2-15 år har prøvet at overnatte i naturen og kun knap halvdelen har prøvet at lave et bål. Det viser undersøgelsen foretaget af YouGov på vegne af Friluftsrådet.
Musthave - oplevelser
Der er nogle oplevelser i naturen, man bare skal have som barn, mener Friluftsrådet. Børn skal have lov til at få blå mærker og småskrammer. De skal prøve at brænde sig på en brændeælde, røre ved et dødt dyr og klatre højt op i et træ. Det udvikler nemlig børnene og ruster dem til at vurdere og håndtere risici senere i livet.
Friluftsrådets kampagne Børn Gror i Natur skaber debat om, hvilke naturoplevelser, der er musthave i barndommen og er udmundet i Børnenes Naturkanon med 12 naturoplevelser, som alle børn skal prøve.
Rapporten samler relevant viden og erfaringer fra international litteratur om projekter og undersøgelser, giver en status på viden om danske børns naturdannelse og sammenfatter, hvilke barrierer og muligheder centrale aktører på baggrund af erfaringer fra praksis og projekter oplever i arbejdet med at styrke børns naturdannelse i dag.