Eco-Schools i Afrika
Siden 2003 har Friluftsrådets engagement i Eco-Schools-projekter i Kenya, Tanzania, Malawi og Uganda bidraget til flere af FNs bæredygtighedsmål end nogle andre af Friluftsrådets projekter.
Projekterne omfatter over 500 skoler i de østafrikanske lande, der bidrager til verdensmål 4 om uddannelse. Derudover bidrager vi til verdensmål 13 (klimaindsats) og 15 (livet på land) og 17 (globale partnerskaber).
Eleverne lærer i praksis om miljø, bæredygtig landbrugsproduktion og energi, men de lærer også at handle som borgere i et demokratisk samfund, tage kritisk stilling og løse problemer gennem nye undervisningsmetoder. Det bidrager til at skabe bæredygtige lokalsamfund i lille skala og tilpasser lokalbefolkningens liv til klimaforandringer.
Alle projekter sker i samarbejde med nationale civilsamfundsorganisationer , og derfor er det også et mål at udvikle organisationernes kapaciteter i disse, så projekterne bliver bæredygtige og landenes organisationer sammen med myndigheder kan arbejde videre på egen hånd efter aktiviteterne er afsluttet.
Eco-Schools programmet leverer betydningsfulde resultater i forhold til de unges uddannelse og liv:
- Dels fastholdes flere - især piger - i skolesystemet i længere tid.
- Flere elever gennemfører grundskolen.
- Eleverne på Eco-Schools får højere karakterer og klarer sig generelt bedre end gennemsnittet i landene.
Case study: Eco-Schools forbedrer kvaliteten og adgang til uddannelse og udvikling i lokalsamfundene
I 2019 fik Friluftsrådet lavet en evaluering (case study) af en ekstern konsulent, hvor seks skoler i Tanzania og Uganda blev undersøgt i forhold til social afkast.
Den viste, at Friluftsrådets arbejde med Eco-Schools forbedrer kvaliteten og adgang til uddannelse og udvikling i lokalsamfundene. Efteruddannelse af lærere i participatoriske undervisningsmetoder, etablering af indkomstskabende projekter og involvering af forældrene i skolerne har resulteret i høj social afkast.
Det økonomiske såvel social afkast blev målt i US Dollars for at gøre resultaterne anskuelige. I Uganda gav hver investeret dollar 47 USD igen i værdi, mens ligningen i Tanzania er 1: 20.
Undersøgelsen brugte "Social Return on Investment" (SROI) som analysemetode. Her blev der kigget på de indregnede økonomiske omkostninger og gevinster i forhold til projektindkomst, sparret tid af lærer, ekstra lærere som er betalt af forældrene, tid og materiale som lokal samfund har investeret i skolerne og støtte gennem nye etableret partnerskaber.
