5 vilde urter, du kan finde i byen
“Vi bor midt i en kæmpekøkkenhave. Det, vi i mange år har kaldt ukrudt, er i virkeligheden krudt. Det er der, hvor al sundheden og alt det gode, vi mennesker har brug for, sidder.”
- Gå især på jagt efter vilde urter i foråret, hvor skuddene er friske.
- Lad være at høste urter der, hvor trafikken er mest heftig, så der er mest smog på urterne.
- Sæt dig ind i reglerne for, hvad du må sanke der, hvor du bor. Som tommelfingerregel må du høste vilde urter på offentligt tilgængelige områder (undtaget særlige områder som f.eks. Assistens Kirkegård og Frederiksberg Have). På privat grund skal du spørge ejeren om lov.
Benjamin Bay Carlsen er outdoorkok og guide i vild mad. Og personligt vild med vild mad.
“Det er fantastisk, at flere og flere mennesker får øjnene op for vild mad. I mange år har det været noget, der
er kendt fra de finere restauranter, og det betyder, at man skal betale mange penge for at smage de vilde urter. Mennesket har levet af de her ting helt op til industrialiseringen, det er mange tusinde års føde, som vi ikke har udnyttet, så det er sindssygt fedt, at folk er begyndt at se, at selv om man bor midt i byen, kan man vitterlig bare gå ned i sin baggård i andelsboligforeningen eller hvilken som helst park og høste vilde urter,” siger Benjamin Bay Carlsen.
Benjamin Bay Carlsen guider her til fem forskellige spiselige urter, du kan finde i byen.
Korsknap
“Korsknap kan høstes hele året, men er efter min mening mest potent og mest spændende i foråret.
Den er en lille skovgrøntfarvet plante med små lilla blomster. Den kryber hen ad jorden, ligger meget lavt og findes i parker, ved moser, ved det meste grønne bevoksning, der er i byen.
Den er spændende, fordi den smager af de sydhavsurter, vi normalt går i supermarkedet og bruger penge på - i det her tilfælde hen ad salvie.
Den har en dyb smag, så så den er god til fede retter. Det kan eksempelvis være, hvis man skal lave sine egne hjemmelavede pølser eller hvis man vil stege en god kotelet på grillen, hvor man så lige kan smide lidt hakket korsknap og noget god olie ovenpå kødet. Det er toppen.
Så den er rigtig god til grillsæsonen, for den kan også bruges i marinader eller man kan stege den sammen med grøntsagerne.”
Læs mere om hvordan du sanker, tilbereder og opbevarer korsknap på VILD MAD.
Skovmærke
“Skovmærke findes ikke i decideret bynatur, men i områder meget nær byen som for eksempel på Kalvebod Fælled og Kongelunden på Amager eller nær Hareskoven.
Den forveksles ofte med skovsyre, selv om de egentlig ikke ligner hinanden. Skovsyre ligner en kløver, mens skovmærke har lange finde tynde blade og fine blomster og står op til 20-30 centimeter i højden.
Den er rigtig dejlig i foråret, hvor den kan bruges i salater, i desserter eller at tørre og bruge til sukker eller frisk som urtete. Den har vildt mange anvendelsesmuligheder og kan i princippet bruges helt hen i efteråret.
Noget af det særlige ved den er dens duft, den dufter af mandel og vanilje. I gamle dage på gårdene puttede man skovmærke i sengehalmen for at få det til at dufte en smule bedre, men man kan også bare høste en håndfuld og hænge hjemme i huset eller lejligheden. Det giver en dejlig duft.
Duften betyder også, at den har en fed aroma i madlavningen, så at bruge den eksempelvis sammen med rabarber til at lave en dejlig rabarber-skovmærke is er også lækkert.”
Læs mere om hvordan du sanker, tilbereder og opbevarer skovmærke på VILD MAD.
Døvnælde
“Jeg kalder den brændenældens fætter, fordi den er i familie med brændenælden, men mere mild i smagen og knap så grov i fibrene som brændenælden. Den minder rigtig meget om spinat og kan smides i alt. Jeg bruger den rigtig meget i for eksempel æggekager, supper og asiatiske retter.
Døvnælden er en af mine personlige yndlingsplanter, fordi den er så nem at finde - den ligner en brændenælde, bare lidt lysere i det og med hvide blomster.
Døvnælden er en rigtig god begynderurt, for den brænder ikke. Dvs. at hvis man for eksempel er ude at gå en tur med hunden eller barnevognen, og man tilfældigt ser den, kan man uden videre plukke en håndfuld med hjem til aftensmaden.
Hvis der er brændenælder til stede, er der også næsten altid døvnælde. Det kan være i baggårde, i parker og i det hele taget alle grønne områder. Den vokser meget bredt og over det hele.
Den er ligesom de fleste andre vilde planter rigtig god i foråret, hvor skudene er friske, men man kan også være heldig at finde friske udgaver af den senere på sommeren, hvis græsset har været slået, og døvnælden er piblet op igen.”
Læs mere om hvordan du sanker, tilbereder og opbevarer døvnælde på VILD MAD.
Ramsløg
“Ramsløg er en klassiker, som rigtig mange sikkert har prøvet at være på jagt efter. Ramsløg er ikke bare blade, der er også blomster på dem. Bladene er lækre, men blomsterne er helt fantastiske, og lidt senere på sommeren er også frøkapslerne, der sidder rundt om blomsterne, ved at være modne, lysegrønne og klar. Når de er klar, kan man klippe frøkapslerne af og lave eksempelvis ramsløgskapers. Det er rigtigt lækkert, så bare fordi bladene begynder at se lidt slatne ud, er der stadig blomster og frø, man kan bruge. Tidsmæssigt kan man være heldig at finde ramsløgsfrø, der står helt ind i starten af juli, hvis de står meget skyggefuldt.
Blomsterne kan man smide i en salat, men ligesom med frøene er de også gode at sylte.
Mht. ramsløg skal man være opmærksom på, at de blade man plukker, skal lugte af løg. Gør de ikke det, skal man ikke tage dem med hjem. Det, der ofte sker, når nybegyndere går ud og plukker ramsløg, er, at man høster bladene i en ordentlig buket af gangen, men problemet med det er, at der hvor der vokser ramsløg, vokser der også ofte liljekonval eller høsttidsløs - altså andre planter, som er giftige. I det tidlige forår kan det være svært for især en nybegynder at se forskel på planterne. Så hvis man bare høster løs uden at sikre sig, at bladene dufter af løg, kan man risikere at lave en ramsløgspesto, som kan være potentielt dødeligt giftig.
Så brug lugtesansen - og husk, at det skal ikke kun være dine fingre, der lugter af løg, bladene skal også lugte af løg.
Ramsløg foretrækker fugtig jord, mens vildløg godt kan lide sandet jord, så de står eksempelvis lige i starten af Amager Fælled, når man kommer fra DR-byen. Skovløg står blandt andet i Charlottenlund Strandpark.”
Læs mere om hvordan du sanker, tilbereder og opbevarer ramsløg på VILD MAD.
Engkarse
“Engkarse kan findes i byen, men det er ikke så normalt. Det er en plante, der vokser på overdrev og enge, men eftersom vi ikke har så meget af den type natur i byerne, skal man lede efter områder, hvor noget af græsset får lov at vokse sig højt, og hvor jorden er forholdsvis fugtig for at have en chance for at finde den.
I København kan man lige nu og meget atypisk dog finde den på blandt andet Bispebjerg Kirkegård, fordi forvaltningen i Københavns Kommune har valgt at prøve at slække lidt på den meget intensive græsslåning rundt omkring i parkerne. Og når man lader store græsarealer stå uslåede, som det for eksempel er tilfældet på Bispebjerg Kirkegård, bliver det plads til, at alverdens vilde blomster og planter kan vokse - og det betyder, at der står vanvittige mængder af engkarse rundt omkring i byen lige nu.
Engkarse er en sindssygt flot plante med lilla blomster. Som navnet antyder, smager den af karse og er skøn at putte i mad eller ovenpå en æggemad. Men man kan også bare plukke den og have den stående i en lille buket i en vase med vand derhjemme. Det er ligesom mange andre vilde planter en hårdfør lille sag, så en buket engkarse kan stå en hel uge og være flot.”
Bliv inspireret til opskrifter med dine sankede urter:
