Danmarks Skiforbunds formål er at virke for skiløbet og dets udbredelse i Danmark.
Danmarks Skiforbund

Danmarks Skiforbunds (DSkiF) formål er at fremme interessen for og udviklingen af alle former for skisport - herunder snowboard i Danmark som organiseret idræt samt fremme udviklingen af aktiviteter i tilknytning hertil. DSkiF formidler samarbejdet og optræder som fællesorgan mellem medlemmerne, søger tilknytning til relevante danske og udenlandske organisationer og myndigheder, udarbejder bestemmelser og reglementer samt afholder mesterskaber. Forbundet dækker disciplinerne alpin, langrend, rulleski snowboard, telemark og freestyle.

Forbundet arbejder på at forbedre mulighederne for at kunne løbe på ski i Danmark. En stor del af vores arbejde går ud på at sikre adgang til at dyrke skiløb i naturen - i tæt og respektfuldt samarbejde med blandt andre Naturstyrelsen, de private skovejere og andre interessenter - heriblandt andre idrætsgrene.

Danmarks Skiforbund er talerør for skisporten, skiklubberne og eliteskiløberne i mange sammenhænge. Det gælder i forhold til Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Olympiske Komité, Team Danmark, The International Ski Federation (FIS), Friluftsrådet m.m.

Kontakt:
Danmarks Skiforbund
Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
skiforbund@skiforbund.dk

Skiforbund logo