To piger sejler i kano

Børns oplevelser i naturen

En undersøgelse foretaget af YouGov blandt 3.000 forældre i Danmark afdækker, hvor ofte børn er ude i naturen, og hvilke naturoplevelser de har prøvet.

Undersøgelsen er gennemført blandt 2.955 danskere i alderen 25-55 år, som har ét eller flere børn i alderen 2-15 år. Data er indsamlet i april 2018.

Ny undersøgelse: Flertal af børn får aldrig helt basale oplevelser i naturen

Oplevelser i naturen er lige så vigtig for børns psykiske og fysiske helbred, som sunde madvaner og motion. Børn bliver nemlig større i naturen. Deres horisont udvider sig, de får uglet hår, jord på knæene og tillid til sig selv og verden. Det er budskabet i kampagnen 'Børn Gror i Natur', som Friluftsrådet og Center for Børn og Natur har sat i gang.

Desværre er naturoplevelser en mangelvare i det moderne børneliv. For børn er mindre i naturen end deres bedsteforældre var, da de var børn. Kun en tredjedel af landets børn mellem 2-15 år har prøvet at overnatte i naturen og kun knap halvdelen har prøvet at lave et bål. Det viser undersøgelsen foretaget af YouGov på vegne af Friluftsrådet.

Tal fra undersøgelsen

Børn i alderen 2-15 år

  • En tredjedel af landets børn i alderen 2-15 kommer ud i naturen engang om ugen eller sjældnere
  • 95 pct. af landets børn har ikke prøvet at være på cykel - eller vandreferie i Danmark
  • 66 pct. af landets børn i alderen 2-15 har ikke prøvet at overnatte i naturen
  • 66 pct. af landets børn i alderen 2-15 har ikke prøvet at bygget en hule i naturen
  • 61 pct. af landets børn i alderen 2-15 har ikke prøvet at snittet med en dolk
  • 57 pct. af landets børn i alderen 2-15 har ikke prøvet at være nøgen på stranden
  • 50 pct. af landets børn i alderen 2-15 har ikke prøvet at klatre højt op i et træ
  • 46 pct. af landets børn i alderen 2-15 har ikke prøvet at lave bål i naturen

Børn i alderen 2-6 år

  • 85 pct. af landets børn i alderen 2-6 år har ikke prøvet at overnatte i naturen
  • 76 pct. af landets børn i alderen 2-6 år har ikke prøvet at bygge en hule i naturen
  • 63 pct. af landets børn i alderen 2-6 år har ikke prøvet at fange en krabbe.
  • 49 pct. af landets børn i alderen 2-6 har ikke prøvet at brænde sig på en brændenælde
  • 39 pct. af landets børn i alderen 2-6 år har ikke prøvet at bade i havet.
  • 30 pct. af landets børn i alderen 2-6 år har ikke prøvet at få mudder i ansigtet

Børn i alderen 7-11 år

  • 65 pct. af landets børn i alderen 7-11 år har ikke prøvet at fange en fisk
  • 64 pct. af landets børn i alderen 7-11 har ikke prøvet at sejle i en kano, kajak eller robåd.
  • 41 pct. af landets børn i alderen 7-11 år har ikke prøvet at gå en tur i mørke
  • 33 pct. af landets børn i alderen 7-11 år har ikke prøvet at kigge på en stjernehimmel

Børn i alderen  12-15 år

  • 51 pct. af landets børn i alderen 12-15 har ikke prøvet at sejle i kano, kajak eller robåd
  • 59 pct. af landets børn i alderen 12-15 år har ikke prøvet at tage i naturen alene med sine venner
  • 45 pct. af landets børn i alderen 12-15 år har ikke prøvet at overnatte i naturen

Musthave - oplevelser

Der er nogle oplevelser i naturen, man bare skal have som barn, mener Friluftsrådet. Børn skal have lov til at få blå mærker og småskrammer. De skal prøve at brænde sig på en brændeælde, røre ved et dødt dyr og klatre højt op i et træ. Det udvikler nemlig børnene og ruster dem til at vurdere og håndtere risici senere i livet.

Friluftsrådets kampagne Børn Gror i Natur skaber debat om, hvilke naturoplevelser, der er musthave i barndommen og er udmundet i Børnenes Naturkanon med 12 naturoplevelser, som alle børn skal prøve.