Tønder Kommune har mange unikke naturområder, som blot venter på at blive brugt til sundhedsfremme, læring og trivsel. Det skal projektet "Naturvejledning på Tværs" sørge for, at de bliver.
Ældre mand i naturen med rollator

Tønder Kommune, der står bag projektet, har modtaget en bevilling på 375.000 kroner fra Udlodningsmidler til friluftsliv. Tilskuddet skal bruges til at fremme borgernes sundhed og trivsel ved brug af naturen.

Tønder Kommune ønsker at skabe et samarbejde, der skal gå på tværs af forvaltningerne i kommunen, og naturvejledningen er således tiltænkt at skulle komme med redskaber til, hvordan naturen kan anvendes til forebyggelse, terapi og integration. 

Naturoplevelser hele livet

Tønder Kommune har endvidere modtaget 330.000 kroner fra puljen Udlodningsmidler til friluftsliv til projektet 'Naturoplevelser hele livet'. Tilskuddet går til løn til naturvejledere i kommunen i tre år. Naturvejledningen skal indgå i naturprojekterne i kommunen på tværs af kommunens forvaltningsområder samt ved inddragelse af natur- og friluftsorganisationer. 

Tønder Kommune ønsker at sætte fokus på flere målgrupper i kommunen, som bl.a. vedrører de ældre, sårbare mennesker bosat på plejecentre osv. Her har naturoplevelser vist sig at have en god indvirkning på de ældres velbefindende. Dertil ønsker Tønder Kommune særligt fokus på misbrugsområdet i håb om at kunne bruge naturen som behandlingsrum til unge misbrugere. Inden for integrationsområdet ønsker Tønder Kommune at give nye borgere mulighed for at stifte bekendtskab med naturen i nærområdet samt til at skabe et socialt netværk. Oplevelserne indbyder desuden til at lære det danske sprog.

Mere generelt skal projektet etableres i håb om at give borgerne i kommunen redskaber til en øget livsglæde. 

Shelter i Pilotnaturpark Flynder Sø - Sønder Lem Vig
Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter initiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens friluftsliv og naturforståelse. Næste ansøgningsfrist er den 15. september 2024.

Information

Projekttype
Naturformidling
Region
Region Syddanmark
Beløb
100.000 - 500.000 kr.
Støttemodtager

Tønder Kommune

Lokalt friluftsråd
Friluftsrådet Sydvestjylland