I Svendborg lider en tredjedel af kommunens borgere af kroniske somatiske sygdomme. Projektet "Aktiv i Naturen" skal give borgerne mere sundhed og livskvalitet ved brug af naturen.

Projektet 'Aktiv i Naturen' handler om at skabe nye muligheder for gode træningsoplevelser i naturen for borgere med kroniske sygdomme. Svendborg Kommune står bag projektet, der har modtaget en bevilling på 800.000 kroner fra Udlodningsmidler til friluftsliv. Tilskuddet skal bruges til at fremme borgernes sundhed og livskvalitet ved brug af naturen.

Projektets målgruppe er borgere med kroniske somatiske sygdomme - herunder hjertekarsygdomme, diabetes, KOL og kræft.

Projektet forankres i Sundhedshuset under Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune og vil blive planlagt og gennemført i et samarbejde mellem Sundhedshuset, Natur og Miljø samt Svendborg Natur- og Miljøskole i Svendborg Kommune. Dertil vil en række frivillige foreninger indgå i samarbejdet med henblik på at styrke overgangen fra det kommunale træningstilbud til tilbud i frivilligt foreningsregi i naturen.

Borgerne deltager på hold inddelt efter deres funktionsniveau - uanset diagnose - og der forventes at blive afholdt otte hold om året á 10 deltagere pr. hold, hvilket svarer til, at 80 deltagere årligt vil få glæde og gavn af projektet.

Shelter i Pilotnaturpark Flynder Sø - Sønder Lem Vig
Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter initiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens friluftsliv og naturforståelse. Næste frist er 15. september 2024.

Information

Projekttype
Sundhed og velfærd
Region
Region Syddanmark
Beløb
Over 500.000 kr.
Støttemodtager

Svendborg Kommune

Lokalt friluftsråd
Friluftsrådet Sydfyn