Hund hund hund

Inspirationskatalog til reducering af konflikter i naturen

Friluftsrådet har i efteråret 2015 taget initiativ til at indsamle erfaringer med forsøg på reducering af konflikter i naturen vedr. løse hunde.

Dette inspirationskatalog består af 10 initiativer, som falder inden for følgende kategorier:

  1. Hundeskove
  2. Kampagner
  3. Hunde- og ejertræning
  4. Skiltning og regler
  5. Lokale arrangementer

Initiativerne er udvalgt blandt de beskrivelser, som vi har modtaget, således at variationen i typer af tiltag vises. Vi har endvidere lagt vægt på at have initiativer med, som er afprøvet og viser god effekt, ligesom vi har tilstræbt en god geografisk spredning.

Casebeskrivelserne er baseret på initiativtagernes egne input og vurderinger af tiltagenes resultater og effekter. Alle casebeskrivelser er godkendt af den kontaktperson, som er nævnt i beskrivelsen. Der er både præsenteret initiativer, som er forholdsvis lette at igangsætte, fx skilte eller pjecer, og mere omfattende initiativer fx i form af etablering af hundeskove.