Naturen i Danmark må gerne betrædes, men husk, at du kun har den til låns. Så vis hensyn til planter og dyr, til de andre, du møder derude, og til dem, der ejer naturen.

Danmarks bedste friluftskommuner 2023

Hvilke kommuner har de bedste forudsætninger for friluftsliv og gør den største indsats for at fremme det? Det har Friluftsrådet afdækket i en analyse.


Analysen tager udgangspunkt i data indenfor 12 forskellige faktorer, der har betydning for friluftslivet.  Kommunernes forudsætninger for friluftsliv er vurderet på baggrund af geografiske faktorer som naturareal og kystlinje.

Kommunernes indsats er vurderet på baggrund af antallet af friluftsfaciliteter og kilometer ruter til vandring, cykling ridning, sejlads og andre friluftsaktiviteter, samt hvor mange natur- og friluftsmærkninger kommunerne har, for eksempel i forhold til Blå Flag, Grøn Skole, Danske Naturparker eller UNESCO Geoparker.

Læs rapporten her: