Adgangspolitisk udvalg
Bestyrelsen har nedsat Adgangspolitisk udvalg for at understøtte strategiens mål om at sikre adgang til natur.
Det overordnede mål for udvalget arbejde er at implementere og operationalisere Friluftsrådets adgangspolitik. Udvalget er åbent for alle, men hver organisation kan højst stille med en repræsentant.
Udvalgets primære opgaver er, at:
- Udarbejde 1-2 relevante positionspapirer, der konkretiserer og operationaliserer adgangspolitikken i forhold til særlige emner/problematikker/arealtyper (for eksempel adgang til havet/søer/åer) med særligt henblik på at kvalificere arbejdet i de lokale Friluftsråd. Der skal for disse positionspapirer tilstræbes et kort format, der er sammenlignelige med positionspapirerne under Friluftsrådet Naturpolitik. Alle positionspapirer forelægges Regionskontaktudvalget (REKU) og bestyrelsen til kommentering forud for endelig godkendelse af bestyrelsen.
- Udbrede kendskabet til Friluftsrådets adgangspolitiske positioner til medlemsorganisationer, samarbejdspartnere og interessenter for eksempel gennem afholdes af særlige temadrøftelser om særlige aktuelle emner og problemstillinger.
- Bidrage til at afdække og kvalificere behov for undersøgelser og anden vidensproduktion om befolkningens adgang til naturen.
- Kvalificere Friluftsrådets adgangspolitiske indspil til igangværende lovprocesser herunder Miljøministeriets lovgennemgang på natur- og biodiversitetsområdet. Eventuelt understøtte Friluftsrådets deltagelse i et fremtidigt adgangspolitisk udvalg.
- Bidrage til udvikling af nye projektforslag, der styrker adgangen og tilgængeligheden i naturen. Eventuelt gennem afholdelse af en eller flere projektudviklingsworkshops for en bred kreds af interessenter og gerne med særligt fokus på:
- Oplysningsindsatser, der styrker befolkningens, lodsejernes og myndighedernes kendskab til reglerne for færdsel og ophold i naturen med samtidigt ansvar for god og ansvarlig adfærd.
- Særlige målgrupper, der er fysisk bevægelseshæmmede, psykisk sårbare eller fremmed for at færdes i naturen.
- Bidrage til at kvalificere Friluftsrådets arbejde for at udbygge og udvikle den rekreative infrastruktur i hele Danmark, herunder for eksempel bidrage til arbejdet med at udvikle et sammenhængende sti- og rutenetværk i Danmark gennem projekt Danmarks Naturstier.
- Formidle muligheder og rettigheder til den brede befolkning, når man færdes i naturen.
Læs mere om udvalgets arbejde i kommissoriet for Adgangspolitisk Udvalg
Udvalgets forperson: Kirsten Skovsby
Øvrige medlemmer fra Friluftsrådets bestyrelse: Leif Nielsen
Kommende møder i Adgangspolitisk Udvalg
- Sjette møde d. 29. februar 2024 kl 16-19 forventeligt i Friluftsrådets sekretariat. Dagsorden tilgår.
Udvalgsmedlemmer
Fra Friluftsrådets bestyrelse:
- Kirsten Skovsby (forperson)
- Leif Nielsen
Fra Friluftsrådets medlemsorganisationer:
- Sif Holst, Danske Handicaporganisationer
- Klaus Robert Bach, DCU - Formand for DCU spor og naturudvalg
- Nils-Erik Norsker, DOF BirdLife
- Jan E. Nielsen, Danmarks civile Hundeførerforening
- Christine Ditlefsen, Naturvejledning Danmark
- Christian Lerche, Dansk Sejlunion
- Brian Petersen, Det Danske Spejderkorps
- Tove Urup Madsen, Dansk Ride Forbund
- Lisbeth Maria Hansen, Dansk Islandshesteforening
- Irene Lauridsen, Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport
- Jan Bendix, Sammenslutningen af Danske Småøer
- Jesper Pørksen, Dansk Cykelturisme
- Sabina Rohde, Danmarks Jægerforbund
- Ole Bertelsen, Dansk Vandrelaug
- Thomas Larsen Schmidt, DGI
- Casper Lindemann, DIF
Fra de lokale friluftsråd:
- Dorrit Christensen, Friluftsrådet København
- Michael Martin, Friluftsrådet Sydfyn
- Benjamin Jensen, Friluftsrådet Vendsyssel
Spørgsmål vedrørende deltagelse i udvalget kan rettes til Kristian Jager Nykrog.
Kontakt
Dokumenter