Møde

Webinar: Søg tilskud til nationale projekter

Friluftsrådet giver tilskud til projekter, der kan udvikle og fremme friluftslivet på nationalt niveau. Er du nysgerrig på, hvilke muligheder der er, og hvilke typer projekter vi støtter? Så kom til vores webinar tirsdag d. 19. marts 2024 kl. 15.30-16.00.
Børn kigger på fugle i fugletårn

Har du en god idé til et projekt, der kan udvikle friluftslivet på nationalt plan? Eller er du nysgerrig på, hvilke typer udviklingsprojekter Friluftsrådet giver tilskud til? Så kom til vores webinar tirsdag d. 19. marts 2024 kl .15.30-16.00. 

Til webinaret kan du blive klogere på, hvilke rammer og krav der er til de nationale udviklingsprojekter, som Friluftsrådet giver tilskud til, og få gode råd til din ansøgning. Du kan også få inspiration fra projekter, vi tidligere har støttet.

Friluftsrådet støtter udviklingsprojekter, som bidrager til at udvikle og fremme friluftslivet på nationalt niveau. Det kan for eksempel være ved at udvikle nye metoder eller koncepter, skabe aktivitetsmuligheder for nye målgrupper eller frembringe ny viden, som kan bidrage til udviklingen af friluftslivets rammer og vilkår.

Vi giver støtte til udviklingsprojekter, som målrettet adresserer en konkret udfordring for friluftslivet inden for ét eller flere af følgende tre formål på nationalt niveau:

  • Forbedre befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv på eller i vandet
  • Fremme børn og unges friluftsliv og naturoplevelser og/eller øge deres naturforståelse gennem aktiviteter og formidling i det fri.
  • Forbedre de fysiske rammer for befolkningens friluftsliv, så flere får del i gode naturoplevelser

Man kan søge om tilskud fra 200.000 kr., og alle kan søge. Der er ikke krav om medfinansiering, men det vægter positivt i vurderingen af ansøgningen.

Næste frist for ansøgninger om nationale udviklingsprojekter er den 15. juni 2024.

To kvinder i 30'erne går på en markvej under bøgetræer i maj
Friluftsrådet ønsker at støtte udviklingsprojekter, som bidrager til at udvikle og fremme friluftslivet på nationalt niveau. Næste frist for ansøgninger om nationale udviklingsprojekter er den 15. juni 2024.
Tilmeldingsformular
Jeg accepterer Friluftsrådets persondatapolitik og giver samtykke til, at jeg må kontaktes i forbindelse med arrangementet.

Information

19. marts 2024 kl. 15.30 - 16.00
Tilmelding
Senest mandag d. 18. marts 2024 kl. 12
Bemærkninger
Du vil få tilsendt link til mødet på mail mandag d. 18. marts. Webinaret optages og sendes efterfølgende ud til de tilmeldte, så du kan se eller gense det, når du har lyst.
Kontakt
Portrætfoto af Rikke Damm - konsulent i Friluftsrådet
Konsulent
24 52 60 89