Møde

Medlemsmøde om Vild mad

Friluftsrådet inviterer til fyraftensmøde om ”vild mad”. Mødet er for de af Friluftsrådets medlemsorganisationer, der har interesse for emnet og bruger vild mad i deres aktiviteter.
Vild mad krebs

I takt med de senere års fokus på ny nordisk mad er flere og flere begyndt at benytte indsamling og tilberedning af naturens råvare som en måde at fordre interesse for natur og friluftsliv.

Det gælder også en del af Friluftsrådets medlemsorganisationer, som bruger dét at sanke, jage, fiske og tilberede naturens råvarer som en del af deres aktivitetspalette. Det kan både være for at skabe interesse og tiltrække nye målgrupper til sine foreningsaktiviteter og som et redskab til at lave naturformidling.

Idéen er at samle de af Friluftsrådets medlemsorganisationer, der på den ene eller anden måde har aktiviteter, der involverer vild mad med det formål at udveksle erfaringer, afdække fælles interesser og muligheder for tværgående samarbejder.

Endvidere vil vi gerne orientere om aktuelle projekter inden for vild mad i 2020. Det stort anlagte projekt ”Vores Natur” har fem fyrtårnsprojekter under sig. Det ene hedder Vild Mad, hvor hele Danmark inviteres til at smage på den danske natur og blive klogere på at bruge den i køkkenet.

Mere udførligt program kommer senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Hvis der er flere der arbejder med vild mad i jeres organisation, skal I være velkomne til at stille med to deltagere.

Information

2. marts 2020 kl. 16.00 - 18.00
Sted
Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 Kbh SV
Tidspunkt
16.00-18.00
Tilmelding
Senest 31. januar 2020 til smp@friluftsraadet.dk
Pris
Gratis
Kontakt