Møde

AFLYST FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling i Friluftslivets organisationer

Arrangementet den 23. marts er aflyst, men vi vender tilbage med en ny dato for, hvornår Friluftsrådet inviterer til medlemsmøde med fokus på FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Verdensmål

Vi er glade for at kunne indlede mødet med et oplæg fra Steen Hildebrandt. Steen Hildebrandt er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet og ikke mindst en af landets førende debattører, hvad angår FNs Verdensmålssætninger i en dansk kontekst. Steen Hildebrandt er også formand for 2030-Panelet, som er nedsat af Folketingets Tværpolitiske 2030-Netværk for FN's Verdensmål.

Friluftsrådets bestyrelse finder, at Friluftsrådet har en samfundsmæssig forpligtelse til at forholde sig til FNs Verdensmålsætninger og det både i forhold til Friluftsrådets interne virke og som en forpligtelse til at gå i dialog med medlemsorganisationerne om Verdensmålene og i denne forbindelse afsøge, hvilke forventninger medlemsorganisationerne har til Friluftsrådets virke på feltet. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os en kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten. Friluftsrådets bestyrelse gør sig aktuelt overvejelser om, hvordan Friluftsrådet skal forholde sig til FNs Verdensmål og ikke mindst i relation til den fornyede Strategi for Friluftsrådet, som forventes vedtaget af generalforsamlingen i april 2021. Friluftsrådets bestyrelse har brug for at lytte til medlemsorganisationerne og lade sig inspirere.

En række af Friluftrådets medlemsorganisationer har allerede i større eller mindre grad forholdt sig til FNs Verdensmål. Men der er tale om under 20 procent af medlemsorganisationerne og typisk kun de større medlemsorganisationer med professionelle sekretariater.

Vi har bedt et par af de medlemsorganisationer, som allerede har arbejdet med Verdensmålene, om på medlemsmødet at give en kortfattet præsentation af, hvordan organisationerne har håndteret arbejdet med verdensmålene i netop deres medlemsorganisation.

Vi håber med disse oplæg at inspirere medlemsorganisationerne til at gøre sig overvejelser om og i givet fald i hvilket omfang og hvordan organisationerne kan relatere foreningens arbejde til FNs målsætning for en bæredygtig udvikling.

Endelig vil vi gerne give medlemsorganisationerne mulighed for at komme med synspunkter på, hvorvidt Friluftsrådet skal forholde sig til FNs Verdensmål, og hvis ja, så i givet fald hvordan og i hvilket omfang.

Program

16.00-16.05
Velkomst ved Flemming Torp og Flemming Larsen, bestyrelsesmedlemmer Friluftsrådet

16.05-16.35
Indlæg fra Steen Hildebrandt: Friluftslivets organisationer og FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

16.35-16.50
Spørgsmål og kommentarer til Steen Hildebrandts oplæg

16.50-17.00
Hvordan har Danmarks Idrætsforbund forholdt sig til Verdensmålene? Dorthe O. Andersen, konsulent Public Affairs

17.00-17.10
Hvordan har Danske Handicaporganisationer forholdt sig til Verdensmålene? ved Sidsel Torp Baumann, politisk konsulent

17.10-17.20
Hvordan har Cyklistforbundet organisation forholdt sig til Verdensmålene? ved Klaus Bondam, direktør

17.20-17.50
Hvad forventer medlemsorganisationerne sig af Friluftsrådet i forhold til FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling?

17.50-18.00
Tak for i dag ved Flemming Torp og Flemming Larsen, bestyrelsesmedlemmer Friluftsrådet

Af hensyn til planlægningen bedes du tilmelde dig senest onsdag den 18. marts 2020.

 

Information

23. marts 2020 kl. 16.00 - 18.00
Sted
Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV
Tidspunkt
23. marts 2020 kl. 16-18