Nyhed

Vær med til at sætte fokus på mænds mentale sundhed

Mænd der fisker
Er du frivillig i en friluftsforening – og har du lyst til at bidrage til at forbedre mænds mentale sundhed og psykiske trivsel, så er det nu, at du har muligheden for at blive en del af projekt ”Kom ud, mand!”

”Kom ud, mand!” er et nyt projekt bestående af naturbaserede aktiviteter, som er målrettet til at forbedre mænds mentale sundhed og psykiske trivsel. Projektet fokuserer på brobygning mellem kommune og friluftsforeningsliv i 10 lokalområder i Danmark, og løber frem til udgangen af 2023.

Forum for Mænds Sundhed driver initiativet med støtte fra Friluftsrådet.

Ønsker I at lave udendørsaktiviteter, som bidrager til bedring af mænds mentale sundhed, så hjælper projektet ”Kom ud, mand!” jer til at gøre det i samarbejde med kommunen.

 Aktiviteterne kan være noget nyt I har lyst til at udvikle til formålet, eller det kan være aktiviteter I allerede laver, som I kan tilpasse, så det kan nå forskellige målgrupper af mænd. I kan både lave længere forløb og enkeltstående aktiviteter.

Partnerne i hvert lokalområde skal som minimum igangsætte og afprøve to årlige aktiviteter i løbet af projektperioden for Kom ud, mand! Det kan for eksempel være to hold á otte ugers varighed eller et hold á otte ugers varighed og en eventbaseret aktivitet.

Til inspiration har Herning Kommune planlagt et 12-ugers forløb, hvor forskellige foreninger laver aktiviteter for en gruppe af mænd.

Læs mere om deres forløb Herning Kommunes hjemmeside

Projektet er målrettet:

  • Mænd udenfor arbejdsmarkedet (pensionerede eller ledige)
  • Unge mænd udenfor uddannelsessystemet
  • Mænd med dårlig psykisk trivsel (fx nedtrykthed, ensomhed, depression, stress mv.)
  • Mænd, der allerede er i kontakt med systemet, som har behov for et tilbud i civilsamfundet

Som partnere får I:

  • Undervisning og kompetenceopbygning med fokus på mænds mentale sundhed og udvikling af naturaktiviteter for mænd
  • Sparring og erfaring fra andre friluftsaktører/kommuner i projektet
  • Opbygning af stærke partnerskabsrelationer til brug i fremtidige samarbejdsindsatser
  • Mulighed for økonomisk støtte til afholdelse af aktiviteterne.

Vær med

Lyder det som noget for jer, så kontakt:

Pernille Folkmann Hansen, projektansvarlig, pernille.folkmann.hansen@regionh.dk, 23 74 89 68

Katrine Blom, projektmedarbejder, katrine.blom@regionh.dk, 21 34 65 24

Kontakt
Astrid Grunert Rantorp
Kommunikationskonsulent
24 63 63 88