Nyhed

Ja tak til store politiske ambitioner i grøn trepartsaftale

Børn i skov
Der er lagt op til store forandringer af vores landskab med ny trepartsaftale. Aftalen er et flot og ambitiøst resultat, som faktisk tyder på at kunne blive en kæmpe gave for naturen, men Friluftsrådet savner et stærkere politisk fokus på, hvordan vi sikrer mest mulig rekreativ værdi ud af ny natur. For vi står lige midt i en trivselskrise, hvor god adgang til naturen spiller en rolle.

Med den grønne trepartsaftale kommer det danske landskab til at ændre sig markant de kommende 20 år. Der er lagt op til store, ambitiøse og helt nødvendige forandringer, som både skal give lavere drivhusgasudledninger, omlægge landbrugsarealer til natur, sikre rent drikkevand og et godt havmiljø omkring Danmark. Der er i alt afsat 40 mia. kr. til at tage 140.000 ha lavbundsarealer ud af drift og etablere 250.000 ha ny skov frem mod 2045.

Friluftsrådet glæder sig over, at parterne er nået frem til så flot og ambitiøst et resultat, som faktisk tyder på, at kunne blive en kæmpe gave for naturen.

"Det er meget positivt, at treparten har set på, hvordan vi både kan styrke klimaindsatsen, forbedre vandmiljøet og skabe mere rig natur. Det haster, for naturen har det ikke godt og der skal tænkes helhedsorienteret og multifunktionelt, så vi får mere plads til natur, ruster os mod klimaforandringer og understøtter den grønne omstilling af landbruget. Alt sammen er vigtige mål, men vi må ikke glemme, at vi også står midt i en trivselskrise, hvor vi mennesker har behov for at få en stærkere relation til naturen", siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Aftalen skal gavne hele Danmark

Fremtidens arealanvendelse skal kunne indfri mange mål samtidigt. Vores land er for småt til ikke at tænke på tværs af interesser og sikre, at alle relevante mål kommer med i prioriteringen. I Friluftsrådet ser vi et kæmpe potentiale i at landbrugsarealer, der omlægges til skov og natur, også forbedrer befolkningens muligheder for friluftsliv og dermed styrker livskvalitet, sundhed og levende lokalsamfund. Derfor er det en skam, at de rekreative interesser ikke bliver nævnt med mange ord i aftalen, mener Winni Grosbøll: 

"Friluftsliv og naturoplevelser har enestående og positive effekter på vores fysiske og mentale sundhed, og den rekreative værdi bør derfor også være et centralt mål for, hvordan vi anvender vores arealer på en bæredygtig måde. Vi risikerer som samfund og som mennesker at misse rekreative værdier for milliarder, hvis vi ikke sikrer god adgang til ny natur, for naturen gør os gladere og giver mere mentalt overskud. Derfor vil jeg opfordre politikerne til at prioritere friluftslivet, når den politiske proces fortsætter efter sommerferien"

Det vil f.eks. være en stor gevinst for samfundet, hvis mere end 20.000 ha skov ud af de kommende 250.000 ha, bliver etableret som statslig skov. Den rekreative værdi er mere end 10-gange større, hvis man rejser statslig skov, end når det sker som privat skov. 

I offentlige skove er det tilladt at færdes efter mørkets frembrud, man må gå og gøre ophold uden for stierne, og der er bedre muligheder for, at spejdergrupper, orienteringsklubber og andre friluftsforeninger kan afholde aktiviteter og stævner. De samme gode muligheder gælder ikke i private skove. 

Men vi kan som samfund høste væsentlige gevinster ved at stille krav om, at privat skove, som er rejst med offentligt tilskud, skal give befolkningen nye rammer og mere og bedre friluftsliv. Det samme gælder for lavbundsjorde som tages ud af drift, især de store og sammenhængende ådale. 

Friluftsrådet opfordrer derfor til, at politikerne prioriterer gode støttemuligheder og stærke incitamenter til udvikling af rekreativ infrastruktur, der gør områderne attraktive som udflugtsmål. Det kan være i form af stier, ruter, udkigstårne, shelters og borde/bænke. 

Danskerne vil have mere offentlig skov 

Fire ud af fem danskere mener, at mindst halvdelen af de 250.000 hektar skov, som indgår i den grønne trepartsaftale, skal være offentlig skov, også selvom det er dyrere for samfundet end privat skov. Det viser en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Friluftsrådet i juni 2024. I samme undersøgelse svarer ni ud af ti, at det er vigtigt, at alle danskere har god adgang til at dyrke friluftsliv og opleve naturen i Danmarks skove, og halvdelen vil gerne have mere skov i nærheden af, hvor de bor.

"Når så mange efterlyser mere skov tæt på deres bopæl, er det et udtryk for skovenes popularitet og at folk ønsker naturen tættere på i hverdagen. Derfor er der behov for mere skov, og især mere offentlig ejet skov, og det er både omkring de store byer og ude på landet, hvor der er særligt behov for at forbedre danskernes muligheder for friluftsliv, siger Winni Grosbøll

Landets kommuner skal hver især udpege områder, hvor der kan rejses skov. Friluftsrådet opfordrer til flere bynære naturoplevelser, til at skabe større sammenhængende naturområder og etablere skov i kommuner med lav skovandel. Det gavner både biodiversiteten og bidrager til at udligne de store forskelle, der er i danskernes muligheder for friluftsliv.

Stor forskel på rekreative værdi af ny skov

Privat skovrejsning har en årlig rekreativ værdi på 4.000 kr. pr. hektar. Statslig skovrejsning har en årlig rekreativ værdi på 50.000 kr. pr. hektar. 

Hvis halvdelen af de 250.000 ha ny skov bliver etableret som statslig skov vil der være en øget årlig samfundsmæssig gevinst på 5,75 milliarder kroner i rekreativ værdi i forhold til ved 100 procent privat skovrejsning.

Kilde: Svarer rapporten og De økonomiske Råd. 

 

 

 

 

 

Kontakt
Johan Husfeldt
Politisk konsulent
40 33 21 67
portræt af Louise
Kommunikationskonsulent
40 33 74 02