Nyhed

Danmark planter træer -  Friluftsrådet hjælper til

træ 333
Træer er vigtige for friluftslivet, naturen og vores klima. Derfor bakker Friluftsrådet op om TV2’s indsamlingsshow for flere træer i Danmark lørdag den 14 september.

Træer og skove giver uendelige muligheder for at bruge og og opleve naturen, og så har de tilmed stor gavn for klimaet! Derfor bakker Friluftsrådet op om ”Danmark planter træer” som er TV2's store indsamlingsshow lørdag den 14. september, hvor der sendes live fra skovtårnet på Sydsjælland som de holder i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Hvad går dine penge til?

1. Plantning af træer i danske folkeskove gennem Growing Trees Network Foundation
​​​​​​2. Opkøb og bevaring af rydningstruet dansk skov gennem Den Danske Naturfond
3. Bevaring af rydningstruet udenlandsk skov gennem WWF, Verdensnaturfonden.

Formålet med indsamlingen er at gavne klimaet og plante én million træer og skabe nye folkeskove i hele landet. Træer er et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af vores CO2-aftryk, da træer opsamler og lagrer CO2. For kun 20 kr. kan du være med til at plante et træ, og du kan læse meget mere om TV2's indsamling Danmark planter træer.

Støt nye skove til friluftsliv 

Friluftsrådet  har oprettet en indsamling for alle friluftslivets foreninger og aktive friluftsmennesker, der elsker at bruge naturen til friluftsliv, og rådet lægger ud med at plante fem træer for hver medlemsorganisation.  

Du kan støtte vores indsamling her: Plant træer for natur og friluftsliv

Skoven er danskernes foretrukne naturtype

Udover at være gode for miljøet, så er træer også vigtige for danskernes brug af naturen. Det viser sig nemlig, at danskerne elsker skoven, og at det er vores klart foretrukne naturtype. Over 70 millioner danskere besøger  skoven hvert år. Derfor er det vigtigt, at vi er med til at plante træer og på den måde bidrage til at skabe bedre muligheder for at færdes i skoven, mener Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

”De danske skove er utrolig vigtige, da det er noget, vi kan se, at danskerne benytter sig af i stor stil. Skovens betydning for friluftsliv er enorm, da skoven tilbyder uendelige muligheder for at benytte naturen. Et initiativ, der skaber flere offentligt tilgængelige skove ser vi naturligvis positivt på," siger Jan Ejlsted.