Konference

Grønt Flag konference på Nibe Skole

I skoleåret 2018/19 er 31 af kommunens skoler tilmeldt Grønt Flag Grøn Skole. Grønt Flag Grøn Skole er Friluftsrådets miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Frilufts-rådet har bidrager årligt til at skabe bæredygtig udvikling på ca. 200 skoler rundt om i Danmark, blandt andet gennem kommunale aftaler. Aalborg Kommune og Friluftsrådet samarbejder om at skabe bæredygtig udvikling på kommunens skoler.

 

Forberedelse inden den 26. februar 2019:

  • Forbered kort mundtlig præsentation (uden powerpoint, blot stikord) på 3-5 minutter om jeres grønne indsatser i 2018/2019 og jeres drømme for 2019/2020

 

Til de nye Grønt Flag-skoler:

  • Hvem af dine kollegaer vil du kunne alliere dig med på din skole for at sætte fokus på bæredygtighed og miljø (kollegaer fra andre fag/årgange, teknisk-serviceleder)?
  • Hvilke miljø- og bæredygtighedsinitiativer er der allerede i gang på din skole? Skriv gerne stikord forud for mødet. Har I undervisningsaktiviteter i forhold til skolernes vand- og energiforbrug (spørg gerne din skoles tekniske-serviceleder), aktiviteter i forhold til at fremme biodiversitet på skolens arealer, skolens kantinedrift, affaldssortering, skolehaver eller Åben Skole-samarbejder?
  • Er der allerede miljøråd på skolen eller er der interesse for at oprette et blandt lærere og elever? Eller er der interesse i elevrådet for at sætte miljø og bæredygtighed på dagsordenen?
  • Hvilke samarbejdspartnere kunne være oplagte at samarbejde med? Fx foreninger, eksterne læringsmiljøer eller andre?
  • Hvilke indsatser kunne være interessante at skabe på skolerne i Aalborg Kommune gennem programmet Grønt Flag Grøn Skole? Fx brobygning om bæredygtighed i samarbejde med nærliggende daginstitutioner (Grønne Spirer) eller gymnasier (Grønt Flag Grøn Gymnasieskole), besøg på vandværk, spildevandsrensning, affaldssortering eller andet?

Arrangør: Friluftsrådets miljøundervisningsprogram Grønt Flag Grøn Skole i samarbejde med Aalborg Kommune og Kongerslev Skole


Inviterede: Lærere, pædagoger, teknisk-serviceledere, DUS-ledere på Grønt Flag-skolerne i Aalborg Kommune.

Program: På dagen vil du få ny inspiration til din undervisning om bæredygitghed, miljø, natur og friluftsliv og du vil få mulighed for at dele dine erfaringer og udveksle idéer med dine kollegaer fra de øvrige skoler i Aalborg Kommune.

Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål til Grønt Flag-konferencen, så kontakt Karen Præstegaard Hendriksen fra Friluftsrådet på kph@friluftsraadet.dk

Tilmelding: Senest 12. februar 2019 via formularen nederst på siden

Program for konferencen den 26. februar:

9.30-10.00

Kaffe, te og rundstykker

10.00-10.30

 

Velkomst v/

Ann Christina Raunsbæk, skoleleder på Nibe Skole,

Jens Bak Rasmussen, Skoleforvaltningen Aalborg Kommune og

Karen Præstegaard Hendriksen, Friluftsrådet

Ny inspiration til jeres undervisning om bæredygtighed, miljø, natur og friluftsliv

  • Enact og indrapportering
  • Nye temaer i Grønt Flag-programmet
  • Grønt Flag og verdensmålene

10.30-11.00

Erfaringer med affaldssortering på Nibe Skole v/ Samuel Brown

 

11.00-12.00

Sæt gang i sorteringen på skolen. Fra affald til genbrug og genanvendelse. v/ Stig Ruelund Jensen og Anette Neidhardt, Aalborg Renovation

12.00-12.30

Frokost

 

12.30-13.50

Workshoprunde 2: Erfaringsudveksling – se forberedelse på næste side

  • Skolehaver
  • Havet
  • Økologisk produktion
  • Klimaforandringer
  • Energi
  • Transport
  • Affald
  • Friluftsliv
  • Vand
  • Natur
  • Hverdagens kemi
  • Bæredygtigt Forbrug

Forberedelse: Meld tilbage, hvilket af ovenstående Grønt Flag-temaer I arbejder med og medbring inspiration fra jeres forløb til deling. Sendes på forhånd til: kph@friluftsraadet.dk

13.50-14.10

Kaff’ og kagepause

 

14.10-14.50

Workshoprunde 3: Bring verdensmålene i spil i undervisningen v/ Ann Katrine Stendal Rannestad, Skolekonsulent i Aalborg Kommune

 

14.50-15.00

Opsamling og ”Tak for i dag”

 

Information

26. februar 2019 kl. 10.00 - 15.00