Friluftsrådets strategi
Læs om og download Friluftsrådets strategi for 2024-2027 her.
Friluftsrådets vision ”Friluftsliv for alle i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag” har været et fast pejlemærke for Friluftsrådet i mange år. Den rummer tre dimensioner, som er afgørende for friluftslivets udvikling, og derfor er den udgangspunkt for de strategiske temaer, som vil være pejlemærker for Friluftsrådets arbejde i 2024-2027.
Friluftsliv for alle
- God fysisk adgang til natur og friluftsliv: Der skal være god fysisk adgang til natur og friluftsliv i hele Danmark.
- Lige adgang til natur og friluftsliv: Alle skal uanset bopæl, indkomst og baggrund have mulighed for at komme ud i naturen og dyrke friluftsliv.
- Et godt børneliv i det fri: Udeliv skal være en del af alle børn og unges hverdag.
En rig natur
- Mere og rigere natur på land: Der skal være mere, bedre og mere sammenhængende natur på land, der giver gode muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.
- En rig havnatur fuld af oplevelser: Havets natur skal være rig og give gode muligheder for et mangfoldigt friluftsliv.
- Plads til natur og friluftsliv i fremtidens landskaber: Natur og friluftsliv skal prioriteres højt i planlægning og udvikling af fremtidens arealer
På et bæredygtigt grundlag
- Et mere bæredygtigt friluftsliv: Friluftslivet skal bidrage positivt til naturen og bæredygtighed.
- Børns grønne bevidsthed: Naturdannelse skal være et fast element i børns opvækst, hvilket kan styrke deres grønne bevidsthed og handlekompetence.
En stærk paraplyorganisation
- Større diversitet og mangfoldighed: Organisationen skal være åben for alle uanset køn, alder og etnicitet.
- En mere bæredygtig organisation: Friluftsrådet skal gå forrest i forhold til bæredygtighed.
- Fokus på viden og dokumentation: Friluftsrådet vil være kendt for at have viden om danskernes friluftsliv.
Download: Friluftsrådets strategi
Dokumenter