Nyhed

Nyt netværk sætter fokus på sundhedsfremmende indsatser i naturen

Repræsentanter for friluftsforeninger, patientforeninger og fagpersoner er gået sammen i et nyt netværk, hvor de udveksler viden om sundhedsfremmende indsatser i naturen.
Repræsentanter for friluftsforeninger, patientforeninger og fagpersoner er gået sammen i et nyt netværk, hvor de udveksler viden om sundhedsfremmende indsatser i naturen.

Første møde i et nyt netværk, der sætter fokus på sundhedsfremmende indsatser i naturen, blev afholdt i København den 8. november. Naturfrisk Netværk er en del af projektet Naturfriske Fællesskaber, der faciliterer samarbejde mellem kommuner, lokale foreninger og civilsamfundsaktører om at udvikle indsatser, der øger borgernes mentale og fysiske sundhed.

Til det indledende møde i Naturfrisk Netværk blev der sat fokus på vandring med oplæg ved de to forhenværende ministre Ritt Bjerregaard og Christine Antorini, der i fællesskab har skrevet bogen ’Vandrelyst’, som udkom tidligere på året.

”Når man går sammen med andre, skaber det et særligt mentalt rum. Man behøver ikke holde samtalen kørende, for man oplever så meget undervejs. På en gåtur får man den sanselige oplevelse med, luften og lugten, man kan smage på og mærke naturen. Og så giver vandreturen en pause fra den travle hverdag”, lød det fra Ritt Bjerregaard og Christine Antorini i forbindelse med arrangementet.  

De 25 deltagere fik desuden lejlighed til at udveksle viden om og erfaringer med at få borgere ud i naturen.

Næste møde i Naturfrisk Netværk afholdes i december.

Projektet Naturfriske Fællesskaber er et samarbejde mellem Sund By Netværket og Friluftsrådet. Pt. deltager 10-15 kommuner i projektet på forskellige måder.   

Naturfriske Fællesskaber opstartsmøde
Projektet Naturfriske Fællesskaber hjælper har over en to-årig periode hjulpet kommuner og friluftsforeninger med at lave udendørs, sociale aktiviteter, der øger den mentale og fysiske sundhed. Projektet sluttede med udgangen af 2023.
Vil du vide mere om Naturfrisk Netværk? 

Kommer du fra en kommune eller en civilsamfundsorganisation, så tilbyder Naturfriske Fællesskaber en unik mulighed for at arbejde med natur og sundhedsfremme. Hvis du vil vide mere om netværket, kan du kontakte politisk konsulent i Friluftsrådet Maren Ottar Hessner på tlf. 2463 6023 eller moh@friluftsraadet.dk

 

Kontakt
Maren Ottar Hessner
Projektleder
24 63 60 23