Fra inde til ude: projektideer søges
![Børn kigger gennem en lup i naturen](/files/styles/landscape_01/public/media/image/DagslysOgFriskLuft.jpg?h=a4d4c965&itok=1jwlj97h)
VILLUM FONDEN åbner for projektansøgninger, der kan bringe dagslys og frisk luft ind i hverdagen. I alt er der afsat 20 mio. kr. fordelt i to puljer:
- 5 mio. kr. til mindre projekter
- 15 mio. kr. til større bygningsrelaterede projekter
Alle kan søge - lige fra borgerforeninger og fritidsklubber til tegnestuer, organisationer, kommuner m.fl. ). De mindre projekter er op til 500.000 kr. til projekter, der kan flytte nogle af hverdagens mange indendørsaktiviteter udenfor og bidrage til et sundere hverdagsmiljø.
Denne pulje er forbeholdt borgere, private og offentlige grupper, naboer, kolleger eller klassekammerater med idéer til, hvordan sædvanlige indendørsaktiviteter kan rykkes udenfor til legepladsen, skolegården, skoven, parker og pladser m.m.
Puljen til større projekter er forbeholdt organisationer og professionelle aktører som fx arkitekter og bygherrer.
Ansøgningsfrist er 1. juni 2022.