Nyhed

To nye bestyrelsesmedlemmer og seks nye medlemmer optaget i Friluftsrådet

Afstemning i salen
På generalforsamlingen i dag blev seks nye organisationer optaget som medlemmer af Friluftsrådet. Det er alle sammen organisationer, der arbejder for at flere kan dyrke friluftsliv i vores natur. Desuden var der kampvalg til bestyrelsen og to nye ansigter kan træde ind i paraplyorganisationens bestyrelse.

Der var kampvalg til bestyrelsen på Friluftsrådets generalforsamling idag. Kirsten Skovsby, der er indstillet af Danmarks Jægerforbund og Torben Meldgaard, der er indstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund blev valgt ind som nye medlemmer af bestyrelsen. Kirsten Skovsby har dog været medlem af bestyrelsen tidligere. 

Derudover blev Leif Nielsen, Flemming Torp og Mogens Kirkeby genvalgt.

Hånd sætter kryds på stemmeseddel
Der bliver kampvalg til Friluftsrådets bestyrelse på generalforsamlingen, der i år er udskudt til 14. september 2020. Se hvem der stiller op til de fem ledige pladser i bestyrelsen.
Torben Meldgaard på talerstolen
Torben Meldgaard, der var indstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund, blev valgt ind i Friluftsrådets bestyrelse.

Torben Kaas, der har været aktiv i bestyrelsen siden 2006, valgte ikke at genopstille. Rene Bokær, der har siddet i bestyrelsen i et år, blev ikke valgt, men blev derimod 1. suppleant. 2. suppleant blev Birgitte Heje Larsen fra Dyrenes Beskyttelse.  

 

Nye medlemmer under paraplyen 

Det drejer sig om Dansk Disc Golf Union, Dansk Krolf Union og Ungdomsskoleforeningen, der har søgt om optagelse som A-medlemmer af Friluftsrådet. Den Selvejende Institution Havhøst, Husmoderferie og Landsforeningen Praktisk Økologi har søgt om optagelse som B-medlemmer. Alle blev indlemmet under paraplyen og budt velkommen i arbejdsfællesskabet med at sikre rammerne for friluftsaktiviteter. 

Om de nye medlemmer: 

  • Dansk Disc Golf Unions formål er at virke for disc golf sporten og dennes udbredelse i Danmark, herunder at arbejde for en forbedring af mulighederne for at kunne dyrke sporten for såvel bredden som eliten, alt under rimelig hensyntagen til natur og miljø. Foreningens aktiviteter foregår i forskellige naturområder.
     
  • Dansk Krolf Union har til formål at formål er at fremme og udvikle krolfsporten både nationalt og internationalt, samt at fremme socialt samvær og den enkeltes trivsel. Dansk Krolf Union har cirka 75 medlemsklubber med i alt knap 3.000 medlemmer, og unionen har eksisteret siden 2004.
  • Ungdomsskoleforeningen har til formål at arbejde for den kommunale ungdomsskoles og ungdomsområdets udvikling i samklang med samfundets krav og de unges behov og interesserUngdomsskoleforeningen har et medlem i hver af landets 98 kommuner og er fuldt landsdækkende.
     
  • Den selvejende institution Havhøst er stiftet i 2015. Havhøsts overordnede formål er at skabe en større forståelse for blå økosystemer og marine ressourcer, og dermed understøtte en mere bæredygtig udvikling. Det gør Havhøst ved gennem spiselighed at knytte flere mennesker tættere til havet. Havhøst tilbyder et privat støttemedlemskab og et foreningsmedlemskab.
     
  • Husmoderferie blev stiftet i 1946 og har siden arrangeret ferier for udsatte familier. Ferierne har som mål at give forældre og børn forstærket livsglæde, trivsel og styrke til at indgå i fællesskaber. Husmoderferie er sammensat af repræsentanter for de politiske partier, kvindeorganisationer og sociale interesseorganisationer.
     
  • Landsforeningen Praktisk Økologi har til formål at fremme interessen for og kendskabet til økologisk forsvarlig levevis, dyrkningsmetoder, dyrehold og husholdningskundskaber.
    Landsforeningen Praktisk Økologi har tidligere været medlem af Friluftsrådet og udmeldte sig i 2015. Foreningen har ca. 4150 medlemmer.