to børn står med pinde foran et bål

Inspiration til udvikling af friluftsliv

Friluftsrådet har i dialog med aktører inden for området identificeret en række udfordringer og potentialer, som kan være til inspiration og bruges som afsæt for udvikling af nye projekter.

Børn og unges friluftsliv

  • Hvordan motiveres børn og unge til at opsøge natur og friluftsliv i hverdagen?
  • Hvordan skabes der tilbud om friluftsaktiviteter som modvægt til mistrivsel og ensomhed?
  • Hvordan kan unges interesse i klima og bæredygtighed motivere til flere aktiviteter i naturen?
  • Hvordan designes nye faciliteter, som inspirerer børn og unge til friluftsliv – også på egen hånd?
  • Hvordan fjerner vi barriererne for udeundervisning i grundskolen?
  • Hvordan sikres det, at naturuvante børn og unge får et forhold til natur og friluftsliv?

 

Vandfriluftsliv

  • Hvordan sikrer vi, at flest mulige børn og unge opnår grundlæggende færdigheder inden for vand- og sejladsaktiviteter?
  • Hvordan opnår vi, at vandbaserede friluftsaktiviteter i højere grad er integreret i skoler og dagtilbud?
  • Hvordan opnår vi, at naturen under vandet formidles til befolkningen?
  • Hvordan sikres den bedst mulige adgang til rekreativ udfoldelse ved kyst, søer og åer?
  • Hvordan kan der gives tilbud om lån af udstyr til vandaktiviteter til den brede befolkning?
  • Hvordan kan der skabes bedre rammer for børnefamiliers naturoplevelser på vandet?
  • Hvordan sikres det at friluftslivet og rekreative løsninger indtænkes i klima/-kystsikringsprojekter?

 

Fysiske rammer for friluftsliv

  • Friluftsliv er sundt og godt, men nogle grupper i befolkningen dyrker begrænset eller slet ingen friluftsliv – selvom de måske gerne vil. Hvordan kan man sænke barren og skabe fysiske rammer, der gør friluftsliv lettere tilgængeligt for de mindst friluftsaktive?
  • Mange dyrker friluftsliv på egen hånd eller i uformelle fællesskaber - hvordan designes fysiske rammer for friluftsliv, som bedst muligt understøtter de selvorganiserede brugere?
  • Det danske landskab er under forandring - med nye naturnationalparker, nye private og offentlige skove og udtagning af lavbundsjorde - hvordan skabes de bedste fysiske rammer for friluftsliv under hensyntagen til naturen i sådanne nye områder?