Foreninger og corona
Kulturministeriets nye retningslinjer for corona-restriktioner for udendørs aktiviteter fra 21. maj 2021.
Vi opdaterer løbende siden med spørgsmål, svar og informationer, der vedrører hvordan foreninger og organisationer er stillet i forhold til aflysninger, hjemsendelse af medarbejdere osv. Vi svarer så vidt det er muligt og i samarbejde med Friluftsrådets advokat og henviser i øvrigt til myndighedernes udmeldinger på området.
Er man medlem af andre paraplyorganisationer (DUF eller DIF) kan man også henvende sig til dem.
Foreningsjura
Spørgsmål: Hvad sker der hvis jeg er nødt til at udsætte/aflyse en forenings generalforsamling?
Svar: Foreningsretten er i vid udstrækning ulovreguleret. Konsekvenserne af at udsætte og/eller aflyse en generalforsamling vil derfor afhænge af foreningens vedtægter og om årsagen til udsættelsen/aflysningen i øvrigt kan henføres til force majeure – en ekstraordinær begivenhed, uden for den forpligtedes kontrol, der umuliggør vedkommendes opfyldelse af sine forpligtelser.
I sjældne tilfælde vil vedtægterne indeholde direkte hjemmel til, at en generalforsamling udsættes eller aflyses i tilfælde af f.eks. sygdomsudbrud af forskellige alvorsgrader.
Findes der ikke hjemmel i vedtægterne kan udsættelse eller aflysning evt. støttes på en force majeure-betragtning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de formelle betingelser for anvendelse af force majeure, herunder særligt kravet om, at opfyldelsen af forpligtelsen skal være umuliggjort.
Afhængigt af, om der er tilstrækkelig hjemmel til at udsætte eller aflyse generalforsamlingen, kan der således være tale om et vedtægtsbrud, hvis en generalforsamling udsættes eller aflyses.
Det er herefter op til en kommende generalforsamling at træffe afgørelse om, hvorvidt en evt. uhjemlet udsættelse eller aflysning af den forudgående generalforsamling alligevel skal godkendes, i lyset af de sundhedsmæssige udfordringer det danske samfund pt. står over for.
Foreningens siddende bestyrelse må fortsætte frem til en kommende generalforsamling, men bestyrelsen bør i mellemperioden afholde sig fra at træffe andre beslutninger end dem, der er strengt nødvendige for foreningens daglige drift og/eller for at afbøde tab.
Personalejura
Spørgsmål: Kan arbejdsgiveren pålægge medarbejdere at afspadsere eller holde ferie i coronaperioden?
Svar: Håndteringen af overarbejde og afspadsering er hovedsageligt reguleret i overenskomster og kollektive aftaler i øvrigt. Afhængigt af den konkrete overenskomst vil arbejdsgiveren typisk have mulighed for at varsle afspadsering, men hvor altså arbejdsgiveren skal være opmærksom på netop varslet og dets længde.
Overarbejde og afspadsering kan også være reguleret i den individuelle ansættelseskontrakt. Det samme gælder varsling af evt. afspadsering.
Mht. varsling af ferie er dette reguleret af ferieloven. Efter ferielovens normale varselsregler kan hovedferie varsles afholdt med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Hovedferien består af minimum 3 ugers sammenhængende ferie, som medarbejderen har krav på at holde i perioden 1. maj til 30. september. Restferien udgøres af den resterende ferie.
Ferieloven åbner dog op for, at minimumsvarslerne kan fraviges, hvis ”særlige omstændigheder” hindrer overholdelsen af disse. Udbruddet af coronavirus og regeringens og Folketingets tiltag vil for en del virksomheder udgøre sådanne særlige omstændigheder, men det vil altid afhænge af en konkret vurdering.
Aftaleret
Spørgsmål: Hvis min forening har booket lokaler til et arrangement, gælder de almindelige kontraktforpligtelse så også her? Og er der evt. mulighed for at søge kompensation i dette tilfælde?
Svar: Det klare aftaleretlige udgangspunkt er, at en aftale er bindende, også selv om en part efterfølgende må indse, at opfyldelsen af partens forpligtelser er væsentligt mere vanskelige end først forudsat. Opfyldelsen kan dog være umuliggjort, hvorved force majeure kommer i spil.
En force majeure-begivenhed består i en ekstraordinær begivenhed, uden for partens kontrol, der umuliggør partens opfyldelse af sine forpligtelser. Både spørgsmålet om begivenhedens ekstraordinære karakter og hvorvidt opfyldelsen af en forpligtelse faktisk er umuliggjort vil afhænge af konkrete vurderinger. I dansk ret har vi en force majeure-doktrin, hvilket betyder, at force majeure ikke skal være udtrykkeligt aftalt for at kunne påberåbes.
Indgår force majeure i aftalen kan dette dog være med til at afklare, hvornår force majeure kan påberåbes i det pågældende aftaleforhold. F.eks. hvis udbruddet af en epidemi eller pandemi udtrykkeligt er indføjet som en force majeure-begivenhed.
Der vil dog stadig være krav om, at opfyldelsen af partens forpligtelse er umuliggjort. Kan forpligtelsen opfyldes vil parten således i udgangspunktet fortsat være bundet heraf, selv om opfyldelsen er vanskeliggjort eller fordyret.
Har man således booket lokaler til afvikling af et arrangement, da vil en opfordring til at aflyse i udgangspunktet ikke være nok til, at man som arrangør kan påberåbe sig force majeure, uanset at opfordringen kommer fra et ministerie eller lignende. Et egentlig forbud vil dog formentlig være nok, idet afholdelsen ikke længere lovligt er mulig.
Mulighederne for evt. at få kompenseret tab som følge af egentlig forbud, eller efterlevelse af opfordringer, er i skrivende stund uafklarede.
Fra regeringens side overvejer man efter det oplyste adskillige tiltag for at afbøde de økonomiske konsekvenser af både udbruddet af coronavirus og de trufne foranstaltninger for at inddæmme det.
Afhængigt af forsikringsbetingelserne vil der muligvis kunne opnås forsikringsdækning for de pågældende tab. Sluttelig vil tab, forårsaget af egentlige forbud, muligvis kunne danne basis for erstatningskrav mod staten.
