Omelet a la stormkøkken

Helt klassisk omelet - nu på stormkøkken. Her er fifs til at lave en let og solid morgenmad med stor smag og lidt fornemmelse af luksus.

Ingredienser

Til 2 personer:

3 æg

Et stykke chorizo – ca. 10 cm., skåret i ca. ½cm tykke skiver, der halveres.

Parmesan eller anden ost i halvtynde skiver.

1 lille skalotteløg snittet fint.

Evt. andre grøntsager eller rester fra aftensmaden

Evt. en håndfuld frisk persille eller andre krydderurter efter smag.

Fremgangsmåde

Forbered ingredienserne som anvist.

Pisk æggene sammen. Har du mælk med kan du også putte en sjat i. Tilsæt salt og peber.

Svits chorizo og løg let i bunden af den store gryde. Panden kan også bruges, men det tager en del længere tid, da panden er langt fra blusset.

Æggemassen hældes over og den eventuelle rest af grøntsager lægges i.

Når massen er ved at være blive fast, lægges osten på og omeletten klappes sammen og får lov til at stege færdig. Hold øje med, at det ikke brænder på.