tre børn hopper i skoven

Naturparkour - bliv udfordret af naturen

Gå balancegang på et væltet træ, hop op på en sten og spring over en grøft. Brug naturen og alle dens elementer til at få sved på panden og mudder på knæene.

Parkour er bedst kendt som undergrundsaktivitet i byerne, men naturen har masser af materialer, man kan springe rundt på, hoppe over og blive udfordret af. Naturen indbyder i sig selv til bevægelse og det er nemt at lave sin egen parkourbane - måske med lånte elementer fra en god gammeldags forhindringsbane.

Spirer - Rikke Egebæk børn på stamme

Find en rute med naturlige udfordringer. I behøver kun fantasien for at se de muligheder og forhindringer, der kan være i naturen, det kan bruges til at bevæge sig på., og det er nemt at variere sværhedsgraden alt efter børnenes størrelse. Skal det være ekstra svært, kan du sætte en snor op med en ring på, som skal følges hele vejen og ikke må slippes.

Kig jer rundt og lav en bane med forhindringer som for eksempel:

  • Balancer på træstamme, eller kravl på alle fire på to væltede stammer
  • Kravl eller rul under en lav gren eller væltet træ
  • Klatr over sten, diger, væltede træer
  • Hop fra sten til sten eller træstub til træstub
  • Løb slalom mellem træer eller anden bevoksning
  • Brug terrænet – går det op eller ned eller er der en bæk der kan krydses?
  • Hoppe fra side til side over pinde eller væltede træer
  • Sving i reb eller gynger
  • Spænd snor som et edderkoppespind mellem to eller flere træer - hop igennem uden at røre snoren
  • Træd et par skridt op ad træernes stammer under løb

Hav evt. snor med til at lave flere forhindringer.

Husk det kun er i offentlige ejede skove, at I må færdes uden for veje og stier.  

Der er i princippet ikke regler og konkurrence i parkourdisciplinen, men alle der vil udfordres krop og hjerne kan kaste sig ud i det - og få en naturoplevelse helt ind under huden. 

Naturparkour
Naturen giver mulighed for alle former for bevægelse 

Skal du bruge parkour i undervisningssammenhæng kan du gå efter at opnå de 18 grundbevægelser. Naturen giver mulighed for dem alle sammen:

  • Gå og løbe
  • Kaste og gribe
  • Balancere og vippe
  • Krybe og kravle
  • Klatre
  • Spring, hoppe og hinke
  • Trække og skubbe
  • Trille og snurre
  • Gynge og svinge