10 ting du kan finde ved stranden
1. Skaller
Skaller kommer fra blandt andet snegle - her er fire af de mest almindelige på danske kyster.
Konksnegl
Kendes nok mest som en konkylie og er med et sneglehus på op til 10 centimeter en af de største sneglearter i det danske hav. Den er meget nem at kende med sin tydelige ribbestruktur og gullige eller røde farve - der dog er grå, hvis det er en gammel snegls hus.
Du kan også være heldig at finde tomme ægkapsler fra konksneglen. Sneglen lægger sine æg i små kapsler, som klistres sammen til gullige ægklumper. Prøv at ryste klumpen, hvis du finder en, og så drysser der måske småbitte (højst et par mm store) konksnegle ud - ungerne kommer ikke ud af æggene som larver, men som miniature konksnegle. det er dem, du kan finde på stranden.
Pelikanfodsnegl
Sneglen har et cirka 5 centimeter højt, spidst spir og en meget karakteristisk udvækst ved den smalle, langstrakte munding. Sneglen har sit navn efter udvæksten, som ligner en pelikans fod, men som dog mangler hos unge pelikanfodsnegle. Skallen er meget solid og enten gullig, rødlig, lilla eller cremefarvet.
Tårnsnegl
En meget almindelig snegl, som især skyller op på strandene ved Vesterhavet og på den jyske østkyst ud for Kattegat. Den har et spir eller et tårn - deraf navnet - med 12-19 snoninger/vindinger samt striber, der følger vindingerne. Skallen er normalt gråbrun eller rødbrun og åbningen ind er næsten helt rund.
Almindelig strandsnegl
En lille buttet snegl med et kort og spidst spir. Den er bare 3-4 centimeter høj og det samme i bredden, og ser sort ud, men når den er tør, er den grå. Den tykke ru skal er oftest hullet.
2. Muslinger
Der findes over 150 muslingearter i det danske hav - her er tre af dem, du typisk kan finde på stranden.
Knivmusling
Muslingen har sit navn efter sit udseende, der kan minde om en lommekniv. Den har en let buet skal, og hængslet med tænder findes nær skallens forende, hvor der er en form for bånd. Den er brun, lysebrun eller hvid, og kan blive op til 16 cm lang. Det er mest almindelig at finde skallerne enkeltvis, men der er altid nogen, der hænger sammen.
Blåmusling
Den mest almindelige havmusling i det danske hav. Den kan leve både i saltvand og i brakvand, og er meget let at kende med sin glatte blåsorte eller rødviolette skal på ydersiden og perlemorshvid indeni. Den kan blive op til 10 cm lang og er oval med en karakteristisk spids i den ene ende.
Hjertemusling
Hjertemuslingen har to ens skaller, som ligner et hjerte set fra den ene ende. Den bliver normalt op til 5 centimeter i diameter og har tydelige ribber og tværlister på sin kraftige, hvide til gullige skal.
3. Rav
De smukke gyldne klumper hærdet harpiks, der har ligget i havet i millioner af år, og kan blive til smukke smykker (eller bare er sjove at lede efter), kan du være heldig at finde ved Vesterhavet, på Fanø og i det sydfynske øhav.
Led mellem tang, skaller og træstumper - og gå især på jagt, når det har blæst voldsomt fra sydvest et par dage. Og kig ikke kun efter noget, der blinker gyldent, for rav kan også være sort eller hvidt, så det bedste kendetegn er vægten: det skal ligne sten, men veje som træ.
4. Blæksprutter
Selv om der lever blæksprutter i de danske farvande, finder du sjældent en blæksprutte med sine karakteristiske mange arme på stranden i Danmark. Men du kan finde knoglerne af en. Sepia-skallen hedder den aflange skal, som er den indre rygplade fra en ti-armet blæksprutte. Den er hvid og normalt cirka 10 centimeter lang.
5. Søpindsvin
Er du på strandjagt på en strand med masser af flint, f.eks. ved Møns eller Stevns Klint, kan du være heldig at finde en af de smukkeste fossiler. De mellem 60 og 100 millioner år gamle fossiler er opstået ved, at søpindsvinets kalkskal langsomt er blevet fyldt op med mineraler - derefter er kalkskallen forsvundet og tilbage er der bare aftrykket af den oprindelige skal.
6. Gopler
Vandmænd og brandmænd er hyppige gæster i det danske hav, og som man ofte kan finde i det lave vand nær kysten eller skyllet op på stranden, især i sensommeren. Vandmænd (som også hedder en øregople) er ufarlige, mens nældecellerne på brandmænd kan svie indimellem voldsomt på huden, hvis man kommer i kontakt med de giftige tråde, der hænger ned fra dem.
7. Tang
Alle de tangarter, der findes ved de danske kyster, er spiselige, men lad være at tage den, der ligger på stranden og er tilvokset af dyr og alger. Find frisk tang, f.eks. den, der sidder fast på en sten. Den mest almindelige form er den 20-75 cm høje blæretang, som er en flag tangart, der er gaffeldelt med en tydelig midteribbe og glatte flydeblærer.
Du kan høste den hele året, men der er flest vitaminer i den fra forsommeren til efteråret.
8. Hajæg
Hvis du gerne vil finde noget lidt særligt, kan du gå på opdagelse efter æggene fra en småplettet rødhaj. Æggene er tit skyllet op på stranden i efteråret og består af godt 6 centimeter lange ægkapsler med fine tråde i enderne.
Du kan også finde rokkeæg fra for eksempel sømrokken eller skaden, den første er cirka 6 centimeter lang, mens skadens æg er op til 25 centimeter. Begge har de spidser og begge er de som regel tomme, selv om de i nogle måneder, inden er skyllet op på stranden, har været hjem for en lille ny rokke.
9. Drivtømmer
Rester af træer, der er blevet vasket i havet på grund af kraftig vind eller oversvømmelser, og har drevet rundt med bølgerne i kortere eller længere tid, hedder drivtømmer.
Man kan købe drivtømmer i bl.a. byggemarkeder, hvis man er en af dem, der er glad for møbler lavet af det helt unikke materiale, som er opstået, når træet har skvulpet rundt og er blevet slebet af saltvand i kortere eller længere tid. Men man kan også selv være heldig at finde det ved kysten - men husk kun at tage med hjem til eget forbrug.
10. Affald
Det er desværre ikke ualmindeligt at finde menneskeligt affald på stranden eller i vandkanten. Hvert år driver mere end 1.000 tons affald i land på de danske kyster (plus de mere end 2.000 tons, der havner på bunden af havet) - fra plastic og cigaretskodder til ispinde, papkrus, dåser og en masse andet.
Der findes en lang række fællesaffaldsindsamlinger, men du kan også bare tage din egen skraldepose med, når du tager til stranden, og samle alt det affald op, du orker. Havmiljøet og dyrene i det vil takke dig for det.
