”Vi ved, at naturen kan gøre os sundere”
Christine Antorini i samtale med Jakob Karlby Andersen, Dorthe Varning og Simon Høegsmark (f.v.).
Ifølge Dorthe Varning har naturen tidligere været brugt som en effektiv behandlingsform for forskellige lidelser. Men den viden, er gået tabt i vores moderne samfund, påpeger hun.
”Under 1. Verdenskrig anvendte man naturterapi i behandlingen af posttraumatisk stress (PTSD) hos soldater, der vendte skadet hjem fra fronten. Men, da man senere begyndte at udvikle medicin for flere psykiske sygdomme, mistede man fokus på naturens positive egenskaber for behandlingen," sagde Dorthe Varning og tilføjede, at sundhedsvæsnet samtidigt udviklede sig med et stærkt fokus på verificerbare data fra kliniske forsøg.
’Hvordan kan vi arbejde med sundhedsfremme i naturen?’ Sådan lød titlen på en konference den 27. oktober i Fællessalen på Christiansborg, som satte fokus på sammenhængen mellem sundhed og natur. Blandt de godt 130 deltagere var praktikere fra kommuner og foreninger, forskere og politikere, som kom med forskellige svar på titlens spørgsmål.
Lektor Dorthe Varning, der forsker i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed på Københavns Universitet, kom med en opfordring til, at naturen skal tænkes mere ind i sundhedsvæsnet. For at det kan lade sig gøre, skal sundhedsmyndighederne ifølge hende fravige kravet, at behandlingsformers effekt skal dokumenteres gennem kliniske studier.
"Naturen er ikke klinisk. Den forandrer sig konstant. Men alligevel har vi forskningsbaseret belæg for, at naturen er en behandlingsform for mange lidelser. Vi ved, at naturen kan gøre os sundere”, sagde Dorthe Varning i en talk, som hun deltog i sammen med forsker og naturvejleder Simon Høegmark og skov- og naturteknikerelev Jakob Karlby Andersen, Naturstyrelsen, der selv har været ramt af angst og har oplevet naturens positive effekter på egen krop.
Dorthe Varning understregede desuden, at vi i Danmark er langt bagefter lande, vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Sverige og Tyskland, når det kommer til brug af naturen som behandlingsform. Derfor mener hun, at sundhedsvæsenet skal få øjnene op for, at andre typer studier end de kliniske kan bidrage med vigtig viden.
Naturen skal ind i hverdagslivet
Simon Høegmark erklærede sig helt enig i, at naturen skal tænkes ind i sundhedsvæsenet og, som han tilføjede, i hverdagslivet. Særligt internationalt er der ifølge ham mere og mere "big data", der peger på naturens helbredende virkning.
"Når vi er ude i naturen, bliver vi glade i låget. Det er naturvidenskab. Det er facts. […] Og det er dokumenteret, at i områder med høj biodiversitet findes der færre psykiske lidelser blandt indbyggerne”, sagde Simon Høegmark og opfordrede til, at danske politikere begynder at se på disse facts, så naturen kan tænkes mere ind i sundhedsvæsenet og i vores hverdagsliv.
Ønske om politisk handling
Opfordringen blev taget op af de tilstedeværende medlemmer af Folketinget, Lotte Rod (R) og Kim Aas (S). Begge deltog i en paneldebat sammen med fhv. MF og byrådsmedlem Stén Knuth (V), Slagelse, forperson Merethe Jelsbak Raundahl, Sund By Netværkets temagruppe om Natur, udeliv og sundhedsfremme, næstformand Helle Stuart, Friluftsrådet, og udviklingskonsulent Helene Kemp, SIND - Landsforeningen for Psykisk Sundhed.
"I Radikale Venstre har vi kæmpet for det her i mange år. Hvis det stod til os, skulle alle børn være meget mere ude", sagde Lotte Rod, der er Radikale Venstres børneordfører.
Hun uddybede, at hun f.eks. arbejder for flere grønne rum i byerne, så flere og særligt flere børn kan få naturoplevelser tæt på deres hjem.
Kim Aas, der er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, og som tidligere har beskæftiget sig med sundhedsindsatser i naturen som byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune, så også gerne, at flere får mulighed for at opleve naturens gavnlige effekter for trivsel og sundhed.
”Vi skal finde ud af, at naturen ikke er farlig, men noget der er godt for os alle sammen. […] Jeg brænder for det her. Naturen er et fantastisk middel. Vi skal skabe rammerne for, at flere kan komme ud. Og det er min opgave”, sagde Kim Aas.
Helle Stuart, der er næstformand i Friluftsrådet, opsummerede samtalen med et spørgsmål.
”Hvordan kan vi kreere nogle meget federe rum udenfor, så vi kan være indenfor udenfor?”
For, som hun også påpegede, så handler det om, at alle, børn som voksne, kommer så meget ud i deres hverdag som muligt.
Konferencen ’Hvordan kan vi arbejde med sundhedsfremme i naturen?’ blev holdt den 27. oktober 2023 i forbindelse med initiativet ’Naturfriske Fællesskaber’, hvor Friluftsrådet sammen med Sund By Netværket har faciliteret samarbejder mellem kommuner og foreninger med henblik på at skabe sundhedsindsatser i naturen.
Konferencen bestod af talks, oplæg og paneldebatter. De medvirkende var forsker Dorthe Varning, København Universitet, forsker og naturvejleder Simon Høegmark, skov- og naturteknikerelev Jakob Karlby Andersen, Naturstyrelsen, MF Lotte Rod (R), MF Kim Aas (S), fhv. MF og byrådsmedlem Stén Knuth (V), Slagelse, forperson Merethe Jelsbak Raundahl, Sund By Netværkets temagruppe om Natur, udeliv og sundhedsfremme, næstformand Helle Stuart, Friluftsrådet, udviklingskonsulent Helene Kemp, SIND - Landsforeningen for Psykisk Sundhed, forperson Ditte Kirkegaard Madsen, Sund By Netværket, direktør Winni Grosbøll, Friluftsrådet, sundhedskonsulenter Annette Holst og Søren Drivsholm, Skanderborg Kommune, projektleder Anne-Lene Harklou Hansen, Fredensborg Kommune, frivilligkoordinator Jakob Hald, Odense Kommune, projektevaluator Mette Lind Martinussen, Public Funk, projektleder Tine Thorsboe, Sund By Netværket, og projektleder Maren Ottar Hessner, Friluftsrådet.
Derudover præsenterede de syv deltagende kommuner resultaterne fra deres nyudviklede sundhedsindsatser ved stande rundt om i Fællessalen.
Der var godt 130 deltagere, der arbejder med natur, udeliv, fællesskaber og sundhed i kommuner, civilsamfundsorganisationer og det frivillige foreningsliv, samt kommunale og nationale politikere.
Moderator for dagen var fhv. minister Christine Antorini.
