Nyhed

DR sætter fokus på natur og mental sundhed

Kronprinsesse Mary sætter sammen med DR fokus på natur og mental sundhed

Kronprinsesse Mary sætter sammen med DR fokus på natur og mental sundhed.

Mød Kronprinsesse Mary ved Vesterhavet og følg seks unge ud i den bornholmske natur. Med to programmer sætter DR fokus på naturens betydning for vores mentale sundhed.

”De fleste af os vil på et tidspunkt i livet møde psykisk sygdom eller mentale problemer.” Sådan lyder det fra sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling, DR, i indledningen til tv-udsendelsen ’Naturen og vores sind - Kronprinsessen ved Vesterhavet’, som er en af to udsendelser om natur og mental sundhed, der havde premiere på DR1 i sidste uge og nu kan ses på DR TV.

”Naturen skaber et rum, hvor vi som individer og i fællesskab kan finde ro og tid til eftertænksomhed”, lyder det fra Kronprinsesse Mary i udsendelsen, hvor hun samtaler med Peter Qvortrup Geisling og tre personer, som har oplevet, at naturen har haft en positiv indflydelse på deres mental sundhed.   

En af deltagerne er 19-årige Anaselma fra Ølsted på Fyn, som oplever stress i forbindelse med sin uddannelse.

”Jeg har oplevet, at jeg altid har kunne finde ro i naturen. Men jeg har ikke tænkt over det. Så var det, da jeg følte mig rigtig presset på et tidspunkt, at jeg opdagede, hvor meget det løsnede op, og hvor meget det gav mig. Der gik det op for mig, hvorfor det virkede og hvorfor jeg altid har søgt derud”, siger Anaselma i udsendelsen.

Smid mobilen og tag ud i naturen

I '6 dage til zen' smider seks unge mobilen og tager ud i den bornholmske natur sammen med to naturvejledere.
I '6 dage til zen' smider seks unge mobilen og tager ud i den bornholmske natur sammen med to naturvejledere.

I den anden udsendelse, ’6 dage til zen’, kan man følge seks unge, der trækker stikket fra en stressende hverdag og tager ud i naturen på Bornholm, hvor de skal være i seks dage sammen med naturterapeuterne Simon Høegmark og Sigurd Hartvig.

”Vi vil gerne prøve at forbinde jer med naturen igen. Forbinde jer med hinanden. Så I skal bare flyde med. Og så giver vi jer et eventyr”, siger Simon Høegmark til de unge.

I udsendelsen kan man gennem fire afsnit følge de unges oplevelser i naturen. Det første ’Offline og helt i skoven’ kan ses på DR TV. De følgende afsnit kan ses de næste tre onsdage, kl. 21.25 på DR 1. 

Se DR's udsendelser

Læs mere

Sund i Naturen fokuskommuner
Friluftsliv gavner vores mentale, fysiske og sociale sundhed. Derfor er gode rammer for friluftsliv en god investering for folkesundheden.

 

Kontakt
Merlin Christophersen
Kommunikationskonsulent
24 63 76 41