Viden om friluftsliv og folkesundhed

På baggrund af en systematisk litteratursøgning er der identificeret knap 500 publikationer fra perioden 2004 til 2017 med fokus på, hvilke effekter friluftsliv har på sundhed, både fysisk, mentalt og socialt.

Forskningsoversigten afdækker et rigt forskningsfelt, der spænder over en meget bred vifte af friluftsaktiviteter, sundhedsindsatser og effekter i henholdsvis fritiden, social- og sundhedssektoren og daginstitutions- og uddannelsessektoren. Afslutningsvist er der anbefalinger til praktikere, forskere og politikere, der alle kan bruge rapporten.

Med til forskningsoversigten hører en søgbar database over de 461 identificerede studier. 

Forskningsoversigten er udarbejdet af forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet med støtte fra Udlodningsmidler til Friluftsliv. 

Nedenstående faktaark er lavet på baggrund af Friluftsrådets store undersøgelse af omfanget og effekterne af danskernes friluftsliv fra 2017. Ifølge undersøgelsen oplever danskerne en direkte effekt af deres friluftsliv og deres generelle livskvalitet og sundhed.

Rapport fra Friluftsrådet og Syddansk Universitet der opsamler erfaringer fra 10 udvalgte danske/nordiske evalueringsprojekter, hvor natur- og friluftsliv er blevet inddraget i sundhedsindsatsen i kommunale eller organisationsophængte projekter, inden for de seneste fem år.

Det konkluderes bl.a. at natur- og friluftsforløb skaber en unik ramme for fællesskaber og understøtter nye samarbejdsformer.

Friluftsrådet lavede i efteråret 2017 en national kortlægning af kommunernes inddragelse af natur og friluftsliv i den kommunale sundhedsindsats. 80 ud af landets 98 kommuner deltog i undersøgelse.

Resultaterne viser, at 72 ud af 80 kommuner (svarende til 90 procent) inddrager natur- og friluftsaktiviteter i  de borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og mens det gælder for 60 ud af 80 kommuner (75 procent) i de patientrettede forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser.