Nyhed

Søg ind på naturvejlederuddannelsen

Naturvejleder på tur i Naturpark Nissum Fjord
Vil du eller en af dine medarbejdere med på næste hold af naturvejlederuddannelsen? Så er det er nu, der skal søges om optagelse. Sidste frist for ansøgning er d. 31. december 2018.

Der er nu åbent for ansøgning om optag på naturvejlederuddannelsens næste hold med start marts 2019 for alle, der ønsker at blive optaget på efteruddannelsen som naturvejleder. 

Naturvejlederuddannelsen er en formidlingsfaglig efteruddannelse for personer, der arbejder med naturformidling. Uddannelsen udvikler deltagernes kompetencer til at planlægge, udvikle og gennemføre naturvejledning.

Naturvejlederuddannelsen forløber over to år og er sat sammen af 7 internatkurser og 4 studieopgaver, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på omkring 63 arbejdsdage. Der er en brugerbetaling på 12.500 kr. pr. år (i alt 25.000 kr.), som skal dække kost og logi. Dette beløb skal kursistens arbejdssted være indstillet på at dække.

Ansøgere skal ved studiestart allerede arbejde med naturformidling, fordi uddannelsen foregår som en vekselvirkning mellem kurser, studieopgaver og praktisk naturvejledning på arbejdsstedet. 

Skovskolen i Nødebo står for den praktiske gennemførsel. Kurserne foregår på skift rundt om i hele landet.
Sidste frist for ansøgning er d. 31. december 2018.

Billedet viser en eng med højt græs. Et træ skjuler dele af solens stråler, der titter frem bag træet
Naturvejlederuddannelsen er en formidlingsfaglig efteruddannelse for personer, der arbejder med naturformidling.
Missing indholdselement.
Kontakt